1. januar trådte nye regler i kraft: Nu deler PostNord trist meddelelse

Emil Martesen

34 uger siden

|

23/04/2024
Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu deler PostNord en trist meddelelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er efterhånden et stykke tiden, at danskerne tog hul på det nye år.

Og som så mange andre år, så trådte en række nye regler i kraft. Én af dem medførte at det nu er blevet væsentlig dyrere at sende post med PostNord.

Det skete i kølvandet på Folketingets vedtagelse af en ny postlov, som PostNord sidenhen har tilpasset sig og foretaget en række justeringer på brevmarkedet på baggrund af den nye markedssituation.

Det fremgik dengang af en pressemeddelelse fra PostNord.

Ved årsskiftet justerede PostNord derfor produkter, services og priser, hvortil en række forsendelser, herunder breve, magasiner og pakker bliver pålagt moms.

"Post Danmark har i 400 år varetaget den vigtige samfundsopgave, det er at sikre, at alle danskere kan sende og modtage post. Digitaliseringen af samfundet betyder, at det ikke længere er en økonomisk bæredygtig forretning i sig selv at levere breve til hele Danmark. Med den nye postlov bortfalder befordringspligten og den kompensation, som staten har betalt for at opretholde en landsdækkende infrastruktur. Som konsekvens heraf medfører det en række ændringer i vores priser, services og organisation i det nye år", siger Nikolaj Ahrenkiel, konstitueret adm. direktør i Post Danmark.

Herunder kan du se justeringerne, som PostNord har lavet.

  • Et almindeligt indenlandsk brev på 0-100g stiger til 25 kr. inkl. moms.

  • Eksisterende frimærker vil ikke længere kunne bruges på nationale breve på baggrund af det nye momskrav. 

  • Der fjernes mere end 1.000 postkasser landet over.

  • Omdeling af dagblade ophører.

  • Postbokse udfases i løbet af 2024.

  • Servicen ”tilbageholdelse af post” ophører.

Og justeringerne har sat sine spor.

Med ophævelsen af befordringspligten og indførelsen af fri konkurrence på postmarkedet, har virksomheden oplevet et betydeligt fald i antallet af leverede breve – et fald på hele 28 procent i årets første kvartal sammenlignet med samme periode sidste år.

Det skriver Ekstra Bladet.

Den nye situation har tvunget PostNord til at navigere i et markant ændret landskab, hvor digitalisering accelererer og traditionelle brevforsendelser bliver stadig sjældnere. Kim Pedersen, administrerende direktør for PostNord Danmark, lægger ikke skjul på, at situationen er 'forventelig, men ikke tilfredsstillende' og peger på, at den nye lovgivning har medført hurtigere ændringer end forventet:

"Det kan inddeles i to kasser. Det ene er, at markedet er blevet givet frit og det andet er, at mange af vores kunder har digitaliseret med en hurtigere accelerationsgrad", siger han.

I det nye marked står PostNord også over for konkurrence fra aktører som Dao (Dansk Avis Omdeling), som tilbyder lignende tjenester til lavere priser. Denne konkurrence, kombineret med de stigende priser har blandt andet spillet en rolle i, at PostNord Danmark har haft et driftsunderskud på 63 millioner svenske kroner i årets første tre måneder.

Fremadrettet vil PostNord fokusere mere på pakkeudbringning, som stadig ses som et vækstområde, særligt med e-handelens fortsatte stigning. Kim Pedersen anslår, at væksten inden for dansk e-handel ligger mellem seks og otte procent om året, og han erkender, at PostNord må være mere offensiv i deres prispolitik og styrke deres servicekvalitet for at kapitalisere på denne vækst.