Var gift i over 50 år: Sådan mødte Uffe Ellemann konen Alice

Mathias Nielsen

131 uger siden

|

20/06/2022
Navne
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Foto: Emil Agerskov/Ritzau Scanpix
Parret var gift i over 50 år, og ved første møde var kemien da også god.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag 19. juni døede Uffe Ellemann-Jensen. Uffe blev 80 år gammel. Gennem sit relativt nåede Uffe Ellemann flere bedrifter end de fleste kan prale af. Han var gennem mange år formand for partiet Venstre.

Særligt kendt var han formentlig for sine 11 år som udenrigsminister, hvor han især spillede en stor rolle med hensyn til at binde Vesten sammen med Østueropa, som dengang stod i en helt ny situation efter Sovjetunionens opløsning.

Der var således også et væld af afskedsreaktioner fra mange politikere i løbet af søndag.

Privat efterlader Uffe Ellemann sig fire børn og konen Alice Vestergaard.

Netop Alice var en stor del af Uffes liv. Parret var gift i hele 51 år, hvilket jo ikke var så lidt. Parret mødte i sin tid hinanden på Danmarks Radio (DR). Alice Vestergaard er uddannet journalist og arbejdede dengang på TV Avisen, og her blev Uffe Ellemann-Jensen ansat som økonomisk medarbejder.

Dengang kendte Uffe intet til det at lave tv, men det gjorde Alice til gengæld. 

 - Vi brændte stille og roligt varme på hinanden. Det varede vel en del måneder, før det gik op for os, at  - hov! – vi kan da ikke leve resten af livet uden hinanden, fortalte Uffe Ellemann-Jensen i et interview med BILLED-BLADET forud for guldbrylluppet sidste år.

Fra et tidligere forhold havde Uffe Ellemann-Jensen allerede børnene Karen og Claus, mens Alice Vestergaard var mor til Helene, da hun og Uffe mødte hinanden på DR.

Året efter deres første møde, blev de gift. Siden adopterede Uffe hendes datter, og sammen fik de sønnen Jakob, som sidenhen har fulgt i Uffes fodspor.

Jakob Ellemann-Jensen er i dag også formand for Venstre, og har ligeledes været minister - dog ikke udenrigs.