Når et par har været i gift i 65 år, kan de fejre krondiamantbryllup. Det er få forundt at nå så langt i ægteskabet, da det kræver, at man ikke alene har fundet hinanden i en tidlig alder, men også at man har valgt at gifte sig på et tidligt tidspunkt i livet.
Krondiamantbryllup
Har man været så heldig at møde sin partner for livet allerede i tyverne, og vel at mærke giftet sig med denne, kan man godt nå krondiamantbrylluppet, hvis begge er ved godt helbred.
Er man eksempelvis begge 20 år, når brylluppet finder sted, kan man fejre krondiamantbryllup, når man er fyldt 85 år.
I dag er det dog kutyme, at man ofte først finder hinanden på den anden side af de 25 år og ofte først indgår ægteskab efter, at man er fyldt 30 år.
Bliver man gift, når man er 30 år, kan man således fejre den store dag, når de begge er fyldt 95 år. Men selvom vi bliver ældre og ældre, takket være lægevidenskaben, er det desværre ikke alle, der når så høj en alder.
Dertil kommer naturligvis også, at mange ikke formår at holde sammen i så mange år, som skilsmisseraterne viser.
Sådan fejres krondiamantbrylluppet
Hvor der knytter sig specielle ritualer til kobber, sølv og -guldbryllup, er der ikke nogen særlige ved selve krondiamantbrylluppet.
Det skyldes formentligt som tidligere nævnt, at det ikke er så mange ægteskaber, der når helt derop, men derfor er der god grund til netop at fejre den dag med alle de traditioner for bryllupsdage, der findes.
En af gengangerne er den traditionelle æresport, som aldrig af mode ved de største af bryllupsdagene, og ved sådan en bedrift, som 65 år i samme ægteskab nu engang er, er det en naturlig del af fejringen.
Familie og evt. venner opstiller æresporten over hoveddøren, og så vil der traditionelt være morgensang, og dertil hørende morgenbord for gæsterne med kaffe og morgenbrød. Der kan også være spillemænd med til at synge for på de traditionelle sange, der anvendes ved eksempelvis sølvbryllup og guldbryllup. Det er sange som i ”I østen stiger solen op” eller den mere muntre ”Katinka, Kantinka luk vinduet op” og ikke mindst ”Det er så yndigt at følges ad”.
Har man kræfterne til det, kan man også vælge at holde en fest i forbindelse med den store dag. Det er sjældent at festen foregår samme aften. Derimod lægges den ofte den efterfølgende weekend.
Det behøver ikke at være en aftenfest, men kan ligeså godt være en frokost eller et eftermiddagsarrangement, da det vigtigste er, at det giver lejlighed til at hygge sig med familie og venner samt der er mulighed for at holde taler og evt. synge lejlighedssange om brudeparret og deres bedrifter.
Ingen hilsen
Opnår man denne bryllupsdag, betyder det, at man 5 år tidligere har fejret diamantbryllup, hvor der er tradition for, at brudeparret modtager en hilsen fra den siddende regent.
Man kommer dog til at kigge langt efter kongelige lykønskninger på dagen for krondiamantbrylluppet, for her er der nemlig ikke tradition for at kommunen giver hoffet besked om den forestående begivenhed, så brudeparret kan modtage en hilsen fra majestæten på selve dagen.
Men så må man jo glæde sig over den, som man modtog ved den tidligere bryllupsdag.
Ingen regler giver andre muligheder
Man er dog ikke tvangsindlagt til at fejre dagen, hvis man ikke har kræfter eller lyst til det store opbud af mennesker, for der er som sagt ingen regler forbundet med den store dag.
Så man kan sagtens vælge at fejre den i stilhed med hinanden med en god middag på en restaurant eller hjemme, tage på en rejse eller blot invitere de allernærmeste på en lille middag.
Man skal ikke give efter for pres fra omgivelserne, hvis man ikke selv har mod på den megen festivitas, der hurtigt kan følge med – heller ikke selv om børn og børnebørn tilbyder at ordne det hele. Det er parrets dag, og derfor skal de selv have lov til at bestemme, hvordan de ønsker at fejre den i sidste ende.
Ifølge Danmarks Statistik kunne 1.100 danske par fejre, at de havde holdt sammen gennem tykt og tyndt i 65 år i 2018. Det er et relativt højt tal, der hænger sammen med at man i 1950erne indgik ægteskab på et tidligt tidspunkt i sit liv.
