Tivoli Friheden med nedslående melding i sidste øjeblik: Aflyser

Mathias Madsen

26 uger siden

|

22/06/2024
Der bliver ingen Fed Lørdag i Tivoli Friheden i aften, som det ellers var planlagt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sommeren er endelig over os, og det betyder massevis af koncerter og festivaler over hele landet.

Det gælder også i Tivoli Friheden i Aarhus, hvor man sommeren igennem kan høre nogle af Danmarks største og mest populære artister til Fed Fredag og Fed Lørdag.

På dette års plakat er navne som Rasmus Seebach, Saveus, Lis Sørensen og Sanna Salomonsen, men hvis du havde glædet dig til at høre sidstnævnte, så bliver du skuffet.

Selvom Sanne Salomonsen skulle have optrådt i Tivoli Friheden i aften kl. 20.00, så kommer det nemlig ikke til at ske.

Det oplyser Tivoli Friheden, som beklager den sene aflysning.

Det er dog ikke forlystelsesparken selv, der er skyld i aflysningen; det er derimod den garvede sangerinde.

"Vi må desværre meddele, at Sanne Salomonsen bliver nødt til at aflyse Fed Lørdag i aften, da hun har mistet stemmen og derfor ikke kan fuldføre koncerten," lyder det således i en meddelelse fra Tivoli Friheden.

Ydermere har det ikke været muligt at finde en afløser grundet den korte varsel, og "koncerten er derfor aflyse," skriver forlystelsesparken. Der bliver altså ingen Fed Lørdag i Tivoli Friheden i aften.

Hvis man har købt billet til koncerten, kan man få sine penge tilbage ved at sende en mail med ordrenummer til tivoli@friheden.dk.

Heldigvis er der masser af fede kunstnere at se frem til de kommende uger. Blandt andre spiller Saveus til Fed Fredag d. 28. juni, Magtens Korridorer spiller til Fed Fredag d. 12. juli, og Gilli sætter gang i festen til Fed Fredag d. 23. august.

Du kan se hele dette års 'line-up' på Tivoli Frihedens hjemmeside ved at trykke her.

Tivoli Friheden er en historisk forlystelsespark med mere end 100 år på bagen. Parken er beliggende i skoven i udkanten af Aarhus midtby, og ca. 500.000 mennesker besøger hvert år stedet.