Tandlæge udsender advarsel: Brug ikke denne tandbørste

Nicolai Busekist

75 uger siden

|

16/07/2023
Livsstil
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er vigtigt at børste tænder to gange om dagen, men det er også vigtigt, at udstyret er i orden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke alle tandbørster, der er lige gode. Ganske vist er de alle lavet til at beskytte og rense dine tænder, men de er ikke alle lige gode til det.

Derfor er det vigtigt, at du vælger med omhu, når du skal købe ny tandbørste. De mange tandbørster adskiller sig fra hinanden på flere punkter. Og flere af dem er faktisk værd at undgå.

Vil du gerne være sikker på, at du får anskaffet dig en tandbørste, der er effektiv i brug, skal du købe en blød tandbørste. Det skyldes, at denne type tandbørste ganske enkelt er mere effektiv, end en mellem eller hård tandbørste.

Sådan lyder det ifølge Ekstra Bladet fra tandlæge Monica Palmér ved Oris Dental Hinna Park i Stavanger til NRK.

Det er især vigtigt at afholde sig fra at bruge en hård tandbørste. Bruger man en for hård tandbørste til at børste sine tænder, kan det faktisk ende med at få store konsekvenser for dine tænder.

"Bruger man en hårdere børste, kan det skade tænderne, og tandkødet kan trække sig væk. Tandkødet vokser ikke ud igen, og man kan få huller i tænderne," lyder det i advarslen fra Monica Palmér.

For at skåne sine tænder, samtidig med at man får et godt resultat, skal man derfor bruge en blød tandbørste. Hvis du ikke allerede har en sådan tandbørste, er anbefalingen fra Monica Palmér, at du får skiftet hurtigst muligt.

Hun siger, at det også være en fordel at skifte til en elektrisk tandbørste med et blødt hoved.

NRK har også taget en snak med Heming Olsen-Bergem, der er formand for Norsk Tandlægeforening.

Han bakker om advarslen fra Monica Palmér. Samtidig tager han fat om den frygt, som mange har ved at skifte til en blød tandbørste. Mange har en bekymring for, at de ikke virker, fordi de er for bløde.

I denne forbindelse har han understreget, at man ikke har noget at være bekymret for, hvis man skifter til en blød tandbørste. Man er nemlig sikker på, at ens tandsæt bliver rent.

Ekstra Bladet skriver desuden, at Danske Tandplejere også anbefaler, at man benytter en blødtørste. Ydermere lyder det, at det meget gerne må være en elektrisk én slagsen.