Selskabslege

webmaster

252 uger siden

|

19/02/2020
Livsstil
Selskabslege
Sjove selskabslege.
En selskabsleg eller to kan bidrage med at gøre din fest endnu bedre, så her får du 6 forslag til selskabslege, som kan redde din fest eller blot gøre den sjovere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Her finde du 6 sjove selskabslege, der sætter gang i din fest.

Selskabslege

  • Margretheskål
  • Hemmeligheden
  • Den hemmelige opgave
  • Babybilledet
  • Musikquiz
  • Ølstafet

1. Margretheskål

Denne klassiker er der mange, der husker fra deres barndom, og den kan både anvendes af voksne og børn.

Den er dog mest passende, hvis I er max 15 mennesker, der deltager i selve legen.

Deltagerne deles i to hold, der hver udfylder en række sedler med navne på kendte personer levende som døde. 

Derefter lægges alle sedlerne i en skål.

Nu har man så 2 minutter til at mime så mange som muligt. Ens hold gætter løbende. Derefter er det modstandernes tur til at gøre det samme.

Selskabslege som denne går mest ud på at få tiden til at gå groft sagt, så hvis du ønsker en selskabsleg, der går ud på at folk skal lære hinanden bedre at kende, så er der andre der er mere velegnede.

2. Hemmeligheden

En af de lege, der kan få gæsterne til at snakke med hinanden indbyrdes, er den gode gamle hemmelighedsleg.

Denne leg laves som regel i starten af festen, og kan bl.a. bruges til at blande folk, så de nøjes med at sætte sig sammen med dem de kender i forvejen.

Her skal hver gæst skrive en ”hemmelighed” om dem selv.

Det behøver dog ikke at være så hemmeligt endda, for det kan også blot en sjov kendsgerning eller en anderledes hobby, som størstedelen af gæsterne ikke ved om dig.

Alle papirlapperne lægges i en, eller to poser hvis man gerne vil have herrer og damer blandet, og så skal alle gæsterne trække en seddel og derefter forsøge at finde frem til, hvem der er indehaver af hemmeligheden.

Når man har fundet den person, som man skulle, bliver personen ens sidemand eller bordherre /borddame. eller bordherre, medmindre der er bordkort på forhånd, der sikrer at folk blandes godt.

3. Den hemmelige opgave

Selskabslege som denne er kun brugbar ved de siddende selskaber, for der skal lægges sedler under tallerkenen, og det er en leg der fortsætter igennem hele spisningen som minimum.

Her kommer man som arrangør lidt på arbejde og skal være kreativ. 

Under hver gæsts tallerken skal der nemlig placeres en seddel med en hemmelig opgave, som den pågældende gæst skal udføre i løbet af middagen uden at de andre gæster kender til den.

Det skal være opgaver som ikke er alt for åbenlyse, så de andre gæster lurer dem for hurtigt, og bliver man gættet skal man drikke et shot. Opgaverne kan være sådan nogle som:

  • Skål hver gang, der er en af det modsatte køn, der rejser sig fra bordet og går.
  • Drik hver gang nogle siger navnet på værten.
  • Fortæl alle du taler med, at du engang har deltaget i x-faktor.

4. Babybilledet

Dette er en af de selskabslege, der hurtigt kan placere folk på de pladser, som de skal sidde på. Der er 2 muligheder at gøre det på, men uanset kræver det, at alle gæsterne skal medbringe et foto af dem selv som baby. 

Version 1: Alle billederne lægges i en pose, og derefter skal alle trække et billede. Man skal nu forsøge at finde den person, som billedet tilhører. Når personen er fundet, har man samtidig fundet sin sidemand.

Version 2: Alle billederne lægges i en pose, og derefter skal alle trække et billede, som de derefter ligger på en vilkårlig plads. Når alle billederne er lagt, skal man forsøge at finde frem til sit eget babybillede og dermed sin plads og bordherrer og damer.

5. Musikquiz

Der er utrolig mange måder at lave en musikquiz på, men lige meget hvilken fremgangsmåde du benytter, skal du have fat i en masse sange som der er en rimelig sandsynlighed for at, at de fleste kender.

Gæsterne inddeles, så der er 3-5 personer på hvert hold, og de skal nu konkurrere om at gætte enten kunstneren, sangen eller begge dele på en række udvalgte numre.

Holdet skal enten sige en lyd, eller trykke på en knap der udstøder en lyd, inden de får lov at svare på spørgsmålet.

6. Ølstafet

Denne selskabsleg giver mulighed for at få rørt sig lidt, og er bedst til yngre og uformelle selskaber.

Ølstafet er sjovt for både deltagere og publikum og stiller krav til både balance og evnen til at kværne en øl hurtigt.

Der er mindst 2 hold med lige mange deltagere.

På græsset i den anden ende placeres der en øl for hver deltager.

Deltagerne skal nu en for en løbe hen og bunde hver deres genstand, dreje 10 gange rundt om deres tomme flaske eller dåse, mens de holder en finger på den, inden de løber tilbage og giver turen videre til deres holdkammerat.