Læge advarer: Derfor må du aldrig sidde på toilettet i mere end 10 minutter

Kamille Isaksen

6 uger siden

|

08/11/2024
Livsstil
Foto: Shutterstock.com
Der er én helt særlig grund til, at du ikke bør bruge mere end 10 minutter på tønden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange er toiletbesøget et sjældent øjeblik med fred og ro i en travl hverdag, hvor man endelig kan få lidt tid for sig selv.

For nogle bliver det til længere ophold med en telefon i hånden, hvor sociale medier og spil trækker opmærksomheden – men måske bør man tænke sig om en ekstra gang, før man forsvinder ind i TikTok-videoer eller lange læsepauser.

Ifølge en undersøgelse fra NordVPN tager hele 65 procent af voksne deres telefon med sig på toilettet, hvor især de mellem 26-41 år er storforbrugere af tid foran skærmen, mens de sidder på wc.

Sådan skriver UNILAD.

Men denne vane kan medføre ubehagelige helbredsproblemer, hvis man sidder for længe, advarer eksperter nu. Dr. Roshini Raj, gastroenterolog ved NYU Langone, understreger, at man ikke bør tilbringe mere end 10 minutter på toilettet ad gangen.

Når man sidder i den karakteristiske toiletstilling, skabes der pres på venerne i endetarmen, som kan føre til smertefulde hæmorider og hævede årer, forklarer Dr. Raj.

Selv uden at man anstrenger sig, skaber tyngdekraften en belastning, fordi den nederste del af endetarmsområdet er uunderstøttet.

Herved bliver venerne udsat for vedvarende tryk.

Derudover opfordrer Dr. Raj til bedre hygiejnevaner, da mange også risikerer infektioner ved at røre telefoner eller andre genstande, mens de sidder på toilettet.

Et kortere ophold på wc’et og mere fokus på hygiejne kan altså både gavne sundheden og mindske risikoen for ubehagelige konsekvenser.

Så næste gang man fristes til at bruge ekstra minutter på telefonen på toilettet, kan det være værd at overveje, om et hurtigt toiletbesøg kan spare kroppen for ubehag på længere sigt.