Forskning: Langt flere fordele ved at være single end gift

Emil Ryttergaard

426 uger siden

|

17/10/2016
Livsstil
Foto: Shutterstock Single
Foto: Shutterstock Single
At kunne bestemme selv og udvikle sig gennem livet taler højere end ægteskabsløfter, viser nyt studie

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er single og drømmer om hvide kjoler, ægteskabsløfter og kirkebryllup, så er det ikke altid vejen til en bedre eller mere socialt liv.

I en undersøgelse af 800 tidligere studier, hvor singler indgår som en del af materialet, taler tallene sit tydelige sprog.

- Studiet viser, at singler har en højere oplevelse af selvbestemmelse og i højere grad oplever en følelse af vækst og udvikling, siger professor i psykologi ved Califoniens Universitet Bella DePaulo til Independent.

Hun fremhæver også, at singler i højere grad sætter pris på deres job, lever længere og generelt klarer sig bedre gennem tilværelsen.

Flere mennesker vælger at være single

Flere mennesker vælger at forblive singler. I Danmark bor næsten 30 procent af alle mellem 30-49 år alene, og samlet set er der over 1,1 millioner enlige husstande i Danmark, ifølge en rapport fra Arbejdernes Erhvervsråd.

Men enlige er faktisk langt mere sociale end gifte par, vurderer Bella DePaulo.

- Stadig flere er single, fordi at de har lyst. At leve alene lader dem leve det bedste, mest autentiske og meningsfulde liv, siger hun og mener, at singler er mere knyttet til forældre, søskende, venner, naboer og medarbejdere end gifte par gør.

Det kan nemlig skabe unødig bekymring at tænke på omverdenen syn på at være fx ungkarl, mener Bella DePaulo.

- Andre menneskers bekymringer om at enlige er ensomme kan faktisk ødelægge fordelen ved at være single. Det er på tide med et mere retvisende billede af singler, mener hun.