Anderledes krimi, der ikke lever på action og spænding. Det er det psykologiske spil hos protagonisten, der adskiller Tveægget fra andre krimier.
Anmeldt af Katja Ranvits.
Jesper Kusk er tidligere politibetjent men bruger dagene på den lokale burgerbar, hvor han drukner sin tid i den enarmede tyveknægts uslukkelige tørst, samtidig med at fortiden tærer på ham.
En dag bliver han trukket ind i opklaringen af en sag om en erhvervsmands selvmord. Spørgsmålet er nu: Kan Jesper Kusk tage nutidens udfordringer op, når fortiden hænger som en tung kåbe om ham?
Tveægget er Rikki Tholstrup Jørgensens debutkrimi. Med fare for at spoile for meget kan jeg sige, at det man som læser på ingen måde mærker, at dette er hans første spændingsbog. Tveægget er yderst velskrevet - karaktererne er skarpt skåret, og plottet velgennemtænkt.
Forfatteren skriver medrivende, hæsblæsende og spændende, men det der fastholdt mig som læser er bogens troværdige karakterer. Jesper Kusk har man lyst til både at holde om, ruske i og råbe ad. Få forfattere evner dette som Rikki gør i Tveægget, og det er beundringsværdigt.
Rikki bruger en skarp fortællermodel, så man hele tiden tvinges til at læse en side mere – et kapitel til. Flere kapitler skifter til datid og giver et tilbageblik, der giver Jesper Kusk en dybde, samt udbygger underplottet og de små fortællinger, der uddyber Jesper Kusks handlinger og liv.
Bogen kan bl.a. købes hos Bog & Idé.
Anmeldelsen fortsætter efter billedet.
300 sider. Udkommer 5. juni. Udgivet på forlaget Superlux. Kan købes hos alle boghandlere.
Om Tveægget i OVERFØRT betydning siger ordbogen således: ”et middel eller argument der umiddelbart er til ens egen fordel (fx ved at skade andre), men kan vise sig at være farligt og skadeligt for en selv”. Det er virkelig tilfældet med denne bog. Indimellem står vi overfor valg og udfordringer, der er skadelige for både os selv og for omverden. Tankespindet er her: hvordan tackler vi det i yderste potens? Hvor meget er man villig til selv at betale. Men titlen kan også henlede til noget andet? Noget mere biologisk, som tveæggede tvillinger (som et resultat af, at to forskellige æg, befrugtes af to forskellige sædceller)? Og stiller titlen således spørgsmål ved forældrerollen og DNA? Er det muligt at vælge ét barn over et andet?
Som mor og pædagog er det den vildeste tanke og den ondeste virkelighed, Jesper Kusk her præsenteres for i Tveægget, og igen – det er skrevet med et sanseligt nærvær og en rolig pen, og man kan ikke andet end henføres til universet.
For mig er det den indre scene, der har fyldt mest i Rikkis skildring af Jesper Kusk. Javist, der kommer en del action til sidst, men det er den psykologiske del af historien, der er essentiel. Det er det menneskelige nærvær og opråbet om, at alle kan ende med en personlig tragedie, der fjerner al livsgnist for den enkelte.
Vi har alle set en hjemløs, en alkoholiker og en narkoman – men hvor mange har undret sig over (uden at dømme), hvordan personen er havnet i misbrug eller uden tag over hovedet? Det er Jesper Kusks skæbne, der er vigtig (for mig). At han skal hjælpe nogle andre, bliver hans redningskrans til sig selv. At genopdage egne evner bliver hans fyrtårn mod fortidens skygge, der hamrer mod ham som en flodbølge ved hvert hjerteslag. Og det er det, der gjorde, at jeg ikke kunne lægge bogen fra mig. Det er den berettigelse bogen har.
Tveægget er en fortælling om livet – dets udfordringer og dets erkendelse. Men mest af alt, så stiller bogen spørgsmålet: Hvad skal der til for, at man kan tilgive sig selv?
Romanens omdrejningspunkt er som sagt Jesper Kusks udfoldelse og hans udvikling. Bag det hårde ydre, banker et refleksivt og tænkende væsen, og derfor er Tveægget en uovertruffen krimi med et overraskende plot.
