Af Louise Nielsen
Katja Ranvits skriver, så man ønsker, hun aldrig stopper.
I UKRUDT skriver Katja Ranvits om menneskers psykologi - om arv og miljø. Hun skriver om mennesker, som lever i en virkelighed, der udfordres af de normale rammer og normer, da deres levevilkår falder udenfor disse.
UKRUDT følger flere personer og har derfor forskellige fortællevinkler. Det fungerer. Som læser kan man følge med, da hver karakter er levendegjort. Det gør Katja gennem deres problematikker, udfordringer og gennem sanserne.
Ukrudt udkom den 27. marts på forlaget Superlux. Bogen kan købes hos alle boghandlere.
Uddrag fra bogen
”Tynde, skrøbelige Terese Bagge med hornbriller, spadseredragter og røde negle. Hun har en page, klippet langs kæbelinjen og rødblondt hår. Jeg har hørt nogle sige, at rødhårede er temperamentsfulde og viljestærke. Gad vide, om hun egentlig farver håret? Mor har en spids næse, velformede øjenbryn og en oval hovedform.
Indimellem får jeg lyst til at se, hvad hendes tanker indeholder. Jeg kan få en umanerlig trang til at se ind i hjernebarken for at finde ud af, hvordan hendes hjerne arbejder. For mors ansigt afslører intet. Det har et evigt neutralt udtryk.”
I dette uddrag viser Katja, hvordan moren stiltiende lever et liv, hun ikke ønsker. Moren glatter ud og går mere op i, hvilket indtryk man gør på andre, end hvordan man reelt har det.
Venner og omgangskreds gør familien det ikke i, da det spejler alt det, familien ikke er. Varm, omfavnende og kærlig. Derfor bliver det svært for Birgit, da hun får en ny nabo, Marie. Hun ser Birgit. Rummer og støtter hende.
I Mågerup ligger Wilhelmina-klosteret. Det er et sted, der har sin egen agenda og som lever isoleret fra omverdenen. Og det er ikke kun deres lokation, der gør dette. Det er sandelig også deres menneskesyn.
Klosterets overhoved, Abbedisse Rigmor, indleder et samarbejde med byens nye menighed Sønnerne af Legemets Gerning, som ledes af Bjørn Kvad.
På dette kloster befinder Magdalena sig. En teenagepige, der ikke husker, hvem hun er, hvad hun står for eller hvordan hun er endt på stedet. Hun forstår sig ikke på abbedissens og Bjørn Kvads hårde genopdragelse af det de kalder ukristelig opførelse. Alt dette starter en spiral af ondskab, ofring, tvang og vold, en masse tråde bliver flettet sammen i et indviklet og større sammenhæng.
Plottet foretager mange overraskende sidespor, og dette er gjort snedigt og vellykket, så man som læser hele tiden fastholdes. Spændingen er ikke (kun) for spændingens skyld, men tjener også plottet ved at vise de markante og afvigende laster, som nogle af karaktererne besidder.
Problematikkerne, der her tages op, fordrer store tanker fra læseren og kræver dit nærvær. Katja har lavet en medrivende og spændende bog med et malerisk og sprudlende sprog.
Hun skriver, så man ønsker, hun aldrig stopper.
