David Garmark er efterhånden en erfaren forfatter.
Denne anmelder har længe været stor fan af Garmarks romaner. Det er tydeligt, at forfatterskabet over de sidste mange år har udviklet sig.
Debuten kom på Turbine med den glimrende 'Drengen, der aldrig kom hjem'. Det var en meget lovende debut for Garmark, der efterfølgende udgav tre videnskabskrimier, der alle tre var gode, men ikke på højde med debuten.
David Garmark slog sig herefter ned i krimigenren og med sine finurlige karakterer og sit nogle gange bombastiske sprog, fik han sig etableret som en produktiv og talentfuld forfatter.
Med sin nye roman 'Kæntring' er David Garmark langt om længe udkommet på et af de store forlag. Det har han fortjent, og det har også en betydning for bogen. Håndværket er udviklet, bogen er stram og lige efter skabelon. Det sælger, og det kan forfatteren være godt tilfreds med.
Det betyder dog også, at den tidligere charme, der var i de skæve karakterer, og de nogle gange lidt aparte forfattervalg, er forsvundet.
'Kæntring' er en solid krimi, der adskiller sig fra masserne med de gode karakterer. Man holder af den pensionerede Walther og oldebarnet Channie. Det er karakterudviklingen og, det for en krimi, aparte match mellem tudsegammel og meget ung, der holder bogen over gennemsnittet.
Walther Philip Brink er pensioneret retsmediciner, der efter et langt liv i dødens tjeneste i Aarhus er flyttet til Ry. Her bor han og lever et stille liv fyldt med rutiner. Hans hustru og datter er begge døde, og hans barnebarn Lina, som han kun har sporadisk kontakt til, er stofmisbruger og lever et farligt og sårbart liv på gaden.
Da Line dør forandres Walthers liv. Det viser sig nemlig, at han er oldefar til Channie på 7 år, der har levet en omtumlet tilværelse med sin mor.
Walther bliver værge for Channie, og det går langsomt op for ham, at Linas død ikke skyldes en uheldig overdosis, og den pensionerede retsmediciner kan ikke få ro i sindet, før han har fået sine svar om barnebarnet.
David Garmark har med 'Kæntring' skrevet en krimi, som appellerer til en bredere læserskare. Der er både 'feel good'-elementer og karakterudvikling.
Er man mere til plotdrevne krimier, så er 'Kæntring' ikke noget godt valg. Plottet er enkelt og der er faktisk ingen overraskelser. Det er ikke svært at gætte sammenhængen i bogen, og forfatteren gør ikke noget for at tviste eller dreje plottet. I stedet for læsere lov til at nyde karaktererne og de forskellige settings i og omkring Ry og Aarhus.
Der er ryddet op i forfatterens tidligere små quirks, men det bevirker også, at 'Kæntring' i virkeligheden kunne være skrevet af næsten enhver anden dygtig, dansk krimiforfatter. Og det er i min optik synd, jeg har været stor fan af de lidt aparte valg, som Garmark tidligere har foretaget.
Væk er de politisk ukorrekte undertoner fra Max Munk og Merian Takano i 'Max Munk'-serien. Og væk er også den underforståede og indarbejdede humor fra 'Catoniavej'. Og der er heller ikke brutalitet tilbage som i 'Arvæv'.
Tilbage står en glimrende krimi, der er velskrevet og fungerer. Men det bliver ikke én, jeg husker.
