Stort tillykke: ‘Forræder’-stjerne skal giftes

Nicolai H

6 uger siden

|

06/11/2024
Kendte
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Foto: Lotta Lemche/TV 2
Snart lyder der kirkeklokker for TV 2-kendissen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man forestiller sig et frieri, falder tankerne hurtigt på storslåede scener som Eiffeltårnet badet i solnedgangens skær eller en strand med champagne på køl.

Men for Emil Kondrup, som blev en fast del af danskernes tv-stuer gennem sin deltagelse i sæson to af 'Forræder,' var romantik noget langt mindre pompøst, men måske langt mere ægte.

Emil valgte at fri til sin kæreste, Lise Marie Kongsgaard, hjemme i deres stue – og netop sådan skulle det være.

For den garvede journalist og tv-kendis behøver kærligheden ikke blive indpakket i store armbevægelser. Det jordnære viste sig at være den perfekte måde at poppe spørgsmålet på.

“Der er mange måder at gøre det på. Nogle mere storslåede og traditionelle end andre. Og der havde da sikkert klart været mere wauw-faktor over at gøre det ved foden af Eiffeltårnet på romantisk weekend i Paris,” skriver Emil i sit opslag, hvor han deler den særlige nyhed med sine følgere.

Men i stedet for romantikkens by, stod han med ringen i en helt anden kulisse.

“I stedet blev det hjemme – i en rodet stue i det hus, vi efter bøvl og baks har lykkedes med at gøre vores hjem. Midt i alt det kaos, som jeg elsker og holder af, og som jeg håbede, hun sagde ja til meget mere af,” afslører Emil, der glæder sig til at bygge videre på livet sammen med Lise.

Deres fejring passede perfekt til deres stil – børnene blev puttet, og de to kunne åbne en flaske rødvin og nyde deres nye kapitel sammen i deres helt eget hjørne af verden.

Du kan se billedet af det nyforlovede par her: