Så skriften på væggen: Så syg var Johnny Madsen

Nicolai H

3 uger siden

|

06/11/2024
Kendte
Foto: Wassini/Wikimedia Commons
Den folkekære multikunstner gik bort mandag i en alder af 73 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et af Danmarks helt store unikummer er gået bort.

Johnny Madsen, der var elsket for sine musikalske mesterværker og kendt for sin livsfilosofi, der sjældent fulgte lægebøgerne, forlod os mandag mandag aften i en alder af 73 år, efter en længere periode med helbredsproblemer.

Hans familie bekræftede dødsfaldet og fortalte, at han fik sit sidste ønske opfyldt: at trække vejret ud i sit hjem på Fanø.

Madsen, der sjældent så grøntsager som vejen til et langt liv, valgte ofte humle over havre og levede, som han spillede: med fuld volumen. Og det havde alvorlige konsekvenser for helbredet, som hans manager Jeanett Exner forklarede til Ekstra Bladet.

De seneste år havde dog sat sine spor. I marts i år faldt han i sit hjem og pådrog sig et brækket kraveben – en hændelse, der har fulgt ham lige siden.

Faldet var ikke specielt spektakulært, men det gjorde ondt på både kroppen og egoet. Som hans manager, Jeanett Exner, udtrykte det: "Det var som at drukne i en vandpyt."

Komplikationerne fra bruddet førte til flere hospitalsindlæggelser og voldsomt vægttab, da appetitten svandt ind sammen med hans energi.

"Alvoren er ved at gå op for Johnny nu. Han har tabt omkring ti kilo, fordi han har så ondt, at han har mistet appetitten. Han er udmattet, men nu skal han fedes op," udtalte Exner tilbage i august.

Smerte har været en loyal følgesvend i Madsens liv, og det var ikke første gang, han måtte bukke under.

I 2021 stoppede rygsmerter hans koncertturné, og en alvorlig diskusprolaps afslørede endnu en kropslig kamp, han skulle tage. Et år senere blev han igen ramt – denne gang af svimmelhed og træthed efter en Covid-infektion, og endnu en aflysning fulgte, denne gang på anbefaling af lægen:

"En af de trælse senfølger for mig er svimmelhed, og så at jeg bliver enormt hurtigt træt – og min læge har nu nedlagt forbud mod, at jeg stiller mig op på en scene," skrev han dengang.

Året efter tog han beslutningen om at aflyse alle koncerter uden nærmere forklaring.