Prinsesse Kate kommer med opdatering på sit kræftforløb: Nu vælter det ind med reaktioner

Nicolai H

15 uger siden

|

10/09/2024
Kendte
Foto: B. Lenoir/Shutterstock
Foto: B. Lenoir/Shutterstock
Nu er der endelig nyt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter måneder med bekymring og spekulationer om prinsesse Kates fravær, er der endelig gode nyheder fra den britiske prinsesse.

I en følelsesladet besked på sin Instagram-profil meddeler hun, at hun nu er færdig med sin kemoterapi efter sin kræftdiagnose tidligere på året.

Prinsesse Kate har holdt en lav profil siden begyndelsen af året, og nyheden om hendes kræftsygdom, som kom i marts, spredte hurtigt chokbølger verden over.

Efter kun få offentlige optrædener siden da, deler prinsessen nu, at kemobehandlingen er afsluttet, men vejen til helbredelse er endnu ikke forbi.

"At holde mig kræftfri er nu mit fokus. Selv om jeg er færdig med kemoterapi, er vejen til heling og fuldstændig bedring lang, og jeg vil fortsat tage hver dag, som den kommer. Jeg ser dog frem til at vende tilbage til arbejde og påtage mig flere offentlige engagementer, når jeg kan, i de kommende måneder," fortæller prinsesse Kate i videoen på Instagram.

Kærlige ord på vejen - blandt andet fra lillebror

Den personlige og oprigtige opdatering har naturligvis ikke gået ubemærket hen.

Siden opslaget blev delt mandag aften, er der strømmet positive beskeder ind i kommentarfeltet fra både nær og fjern.

En af dem, der har sendt en hjertevarm besked, er prinsesse Kates lillebror, James Middleton, der tydeligvis er yderst lykkelig for storesøsterens fremskridt.

"Jeg kunne ikke være mere stolt," skriver James, efterfulgt af et hjerte.

Året 2024 har været præget af udfordringer for den britiske kongefamilie, hvor flere familiemedlemmer har været ramt af sygdom. Men med prinsesse Kates nyeste opdatering er der håb om, at vi vil se hende genoptage sine royale pligter i de kommende måneder.

Du kan se den informative og hjertevarmende video her: