Nu er der ikke længe til: Lene Beier deler stor familie-nyhed

Nicolai H

4 uger siden

|

26/11/2024
Kendte
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Den folkekære tv-vært deler stor nyhed med de faste følgere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hele Danmarks Lene Beier har aldrig været bange for at kaste sig ud i nye eventyr, og nu inviterer hun tv-seerne med til hendes seneste kapitel – som hotelvært i Østrig.

Til januar får seerne et kig bag kulisserne, når hun og familien åbner dørene til Hotel Edelweiss by Beier i Tyrol.

Tv-værten afslørede nyheden på Instagram, hvor hun røbede, at programmet om familiens hoteleventyr får premiere på TV 2 Fri i slutningen af januar 2025.

Selv om titlen på programmet endnu ikke er offentliggjort, er forventningerne allerede høje blandt hendes følgere.

Fra tv-studiet til de østrigske alper

Tidligere på året flyttede familien Beier til Østrig for at udleve drømmen om at eje deres helt eget hotel.

Hotel Ederweiss ligger i hjertet af Tyrol, omgivet af postkort-smukke bjerge, og optagelserne har fulgt alt fra hotellets daglige drift til familiens tilpasning til livet som hotelejere.

Flere projekter på vej

Lene Beier kunne i samme opslag også afsløre, at hendes populære oprydningsprogram, 'Vi drukner i rod,' vender tilbage med en ny sæson til sommeren 2025.

Så har du manglet Lene på din skærm, har du god grund til at glæde dig til nytårsklokkerne ringer os alle sammen ind i 2025.