Medie vurderer: Sats ikke på kong Frederik og dronning Mary

Nicolai H

27 uger siden

|

10/06/2024
Kendte
Foto: Kongehuset
Foto: Kongehuset
Meget tyder på at disse borgere ikke skal sætte forventningerne efter det royale par..

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter næsten en måned med omfattende strejker på Færøerne er der endelig indgået en aftale, hvilket betyder, at kong Frederik og dronning Mary nu kan planlægge deres rigsfællesskabstogt til øerne.

Men alt tyder på, at det ikke bliver i år.

Den færøske lagmand, Aksel V. Johannesen, besluttede for et par dage siden at udsætte kongeparrets besøg på grund af strejken. Besøget skulle have fundet sted fra den 12. til den 14. juni som en del af det planlagte rigsfællesskabstogt.

Med strejken nu overstået, står spørgsmålet om, hvornår besøget kan gennemføres, stadig ubesvaret.

Og hvis man spørger BILLED-BLADET, så bliver det nok ikke foreløbigt.

Sejlplanerne for Kongeskibet Dannebrog er allerede fastlagt frem til september, hvor sommertogtet traditionelt slutter med en festlig ankomst til Nordre Toldbod i København.

Dette gør det usandsynligt, at der bliver tid til at inkludere Færøerne i årets program.

Kongeskibet skal desuden deltage i et stort officielt besøg til Grønland fra den 29. juni til den 6. juli. Deres Majestæter planlægger også et sensommertogt fra den 19. til den 22. august, hvor de besøger Bornholms Regionskommune, Ærø Kommune, Assens Kommune og afslutter i Vejle Kommune.

Kongeparret og deres team må derfor sandsynligvis se frem til at planlægge Færø-besøget til næste år.