Uudgivne Michael Jackson-sange fundet på lager i Los Angeles
En tidligere politibetjent har gjort et sensationelt fund, der har fået fans og eksperter til at spidse ører: 12 uudgivne sange af Michael Jackson er dukket op på kassettebånd og digitale optagelser i en lagerhal i Los Angeles.
Historien begynder med Gregg Musgrove, der er en pensioneret betjent, der købte en lagerbygning i Van Nuys. Det er en forstad til Los Angeles.
Den tidligere ejer af lageret var musikproducer Bryan Loren, der er kendt for at have arbejdet med store stjerner som Whitney Houston og Sting. Loren har dog ikke selv gjort krav på materialet, og hans nuværende opholdssted er ukendt.
Blandt optagelserne er sange, som Jackson arbejdede på i tiden op til udgivelsen af det Grammy-nominerede Dangerous-album i 1991. "Nogle af sangene havde der kun været rygter om, mens andre er blevet delvist lækket," siger Musgrove til The Hollywood Reporter.
Det skriver Ekstra Bladet.
Unikke indblik i Jacksons kreative proces
På båndene kan man høre Michael Jackson og Bryan Loren i dialog om musikken, diskutere kompositioner og endda joke med hinanden.
"Det var virkelig fedt at høre Michael Jackson tale og joke frem og tilbage," fortæller Musgrove.
Numrene inkluderer titler som Don’t Believe It, der angiveligt refererer til rygter om Jackson, og Truth on Youth, hvor både Jackson og rapperen LL Cool J optræder.
Sangene forbliver sandsynligvis uudgivet
Musgrove har kontaktet The Estate of Michael Jackson, som fastslår, at ophavsretten til materialet tilhører Jacksons bo. "De må ikke udgives," lyder beskeden fra juridisk hold. Musgrove planlægger dog at sælge båndene til auktionshuse.
Selvom Jacksons arv er omdiskuteret - især efter dokumentaren Leaving Neverland, fastholder han en enorm popularitet med op mod 45 millioner af månedlige afspilninger på Spotify.
Hans uudgivne sange føjer blot endnu et lag til mystikken omkring popkongen.