Der er efterhånden ikke de projekter og idéer Andrea Elisabeth Rudolph ikke har kastet sig ud i. radiomorgenprogrammet “Morgenhyrderne”, til værtindejobbet på ‘Vild med dans’ og sågar også som iværksætter af skønhedsbrandet Rudolph Care.
Men bag den glitrende facade og de mange succeshistorier på CV’et har de seneste år været præget af stormvejr, hvor både sygdom og skilsmisse har udfordret hende på måder, hun aldrig havde forestillet sig.
I et åbenhjertigt interview med Femina deler den tidligere tv- og radiovært, nu succesfuld iværksætter, hvordan livet tog en brat drejning, da hun i 2021 modtog en besked, der ændrede alt – brystkræft, der allerede havde spredt sig.
“Jeg mistede alle mine superkræfter, da jeg blev syg, og blev nødt til at skrue helt ned for gassen for at komme i takt med mig selv og min omverden igen på den anden side,” fortæller Andrea, der måtte sætte karrieren i bero og fokusere på helbredelse.
En delt familie
Men selvom hun kæmpede for at genfinde balancen, trak livet endnu en udfordring op af hatten. Sommeren 2024 bragte en afslutning på hendes 12-årige ægteskab med Claus Møller Jakobsen.
“De sidste år har ingen, inklusive mig selv, kunnet genkende mig. Jeg kæmpede med næb og kløer. Jeg slog fra mig, og det slår man sig på,” fortæller Andrea om den uoverskuelige periode.
Vejen tilbage til sig selv
I dag står Andrea et nyt sted – stærkere og mere i balance. Som singlemor har hun fundet trøst i de små glæder, som livet tilbyder. “Mikroeventyr” med børnene fylder nu dagene – om det er en picnic i skoven, madpakker ved havet eller blot en stund i stilhed.