De udenlandske medier snakker atter engang om Jonas Vingegaard - og desværre ikke på grnd af hans flotte andenplads ved årets Tour de France.
Den danske Tour-vinder, har i en pressekonference åbnet op om brugen af kulilte på højdetræningslejre – et emne, der satte ild til debatten under sommerens Tour.
Det skriver Ekstra Bladet.
Mens han forklarer sin egen forståelse og praksis, stiller han sig også klar til at droppe metoden, hvis antidopingmyndighederne sætter foden ned.
Vingegaard afslørede, at han og hans hold benyttede kulilteinhalationer under højdetræning for at måle blodværdier. Det kom dog som en overraskelse, at stoffet kunne misbruges til at forbedre iltoptagelsen markant – en effekt, han angiveligt ikke kendte til tidligere.
"Jeg forstår, hvis det bliver misbrugt, men jeg vidste ikke, at det kunne blive misbrugt," forklarede han og understregede, at hans egen brug af stoffet var langt fra ulovlig dopingpraksis. Han tilføjede dog, at misbrug af stoffet kunne føre til alvorlige helbredsmæssige problemer og bruges som en erstatning for højdetræning – et scenarie, han tager afstand fra.
Klar til at justere kursen
Vingegaard gjorde det klart, at han er parat til at følge de regler, der måtte komme fra cykelsportens organer og antidopingmyndighederne:
"Jeg vil naturligvis følge, hvad UCI og WADA bestemmer omkring det her. Så hvis de vil forbyde det, vil jeg selvfølgelig aldrig benytte det igen," udtalte han med en fast overbevisning.
Den Internationale Cykelunion (UCI) har allerede lagt pres på antidopingorganisationen WADA for at tage stilling til kuliltens status som potentielt præstationsfremmende middel.
For nu kan Jonas Vingegaard og andre cykelryttere fortsat bruge metoden, men spørgsmålet er, om de kommende regler vil sætte en stopper for denne praksis.