Hele Danmarks diamantdronning, Katerina Pitzner, har haft fingrene solidt plantet på tastaturet det seneste år.
Og nu kan hun stolt annoncere, at det sidste punktum i hendes nye bog er sat.
På Instagram deler hun sin glæde:
"Begejstringen er stor. Har netop sat det sidste punktum i min bog, der udkommer i det nye år. Nu skal den bare finpudses, og så glæder jeg mig afsindigt til at dele den med jer!"
En bog om livets dybere mekanismer
Bogen bliver Pitzners tredje af slagsen. Denne gang dykker hun dog ned i det metafysiske og spirituelle i siderne.
"Den handler om de metafysiske og grundliggende årsager og love i tilværelsen. Den demonstrerer, hvordan vi med bevidsthed kan påvirke materien og forme vores liv," skriver hun videre.
Tidligere har hun udgivet "Diamant Jægeren - En rå verden i glimt" og "Sjælens begær - Kærlighed og soul mates".
Et år fyldt med op- og nedture
Det forgangne år har været alt andet end stille for Katerina Pitzner og hendes familie. Tidligt på året blev datteren Elvira anholdt i Dubai efter anklager om utroskab fra sin eksmand. Sagen blev dog droppet, og Elvira vendte tilbage til Danmark.
Kort efter afslørede Elvira sin nye kærlighed til Mortada Haddad og annoncerede, at parret ventede barn. I oktober blev Katerina derfor mormor til en lille pige – et højdepunkt i et år med mange overskrifter.
Pitzner-familien blev landskendte, da de medvirkede i TV 2-serien Diamantfamilien. Serien, der rullede over skærmen gennem flere sæsoner, fik sin afslutning tidligere i år. Nu ser Katerina ud til at tage en ny retning med sine litterære projekter.
Du kan se diamantdronningens glædelige opslag her: