Lars Lilholt har i dén grad levet et liv til fulde, og han er ikke sky for at bruge sin musikalske kunnen til at fortælle sine historier.
Men nogle fortællinger har ikke alene holdt sig privat, men også dybere end hvad vi normalt hører fra ham.
Nu deler han en ukendt side af sin barndom i DR-podcasten "Det sidste måltid". Her fortæller han om en oplevelse, der har præget ham dybt – og som måske er roden til hans tætte bånd til sin mor.
Lilholt beskriver sig selv som en "mærkeligt morsyg dreng", og forklaringen på det ligger gemt i en usædvanlig barndomshistorie.
"Da min mindste søster blev født, der mistede min mors storebror og hans kone deres første barn, og så lånte de mig i en periode. Det lyder vanvittigt, men sådan var det," fortæller han ærligt i podcasten.
Lilholt husker sin morbror og tante som utroligt kærlige, men beskriver samtidig en frygt, der har fulgt ham gennem livet. Følelsen af at være "lånt ud" gav ham en nagende usikkerhed – en frygt for, at han kunne blive givet væk igen.
Barndommens spor
Han deler også en anden erindring fra 1960, da familien på seks skulle flytte til Aalborg. Forældrene kørte i forvejen med de to yngste børn, mens Lilholt og en søster blev passet af et vennepar.
"Da min mor og far kørte, gik jeg fuldstændig i sort og løb efter den bil der, mens min søster bare sad der og hyggede sig og tænkte: 'Hvad er det for noget pis?'" fortæller Lilholt og tilføjer, at oplevelsen forstærkede hans tilknytning til sin mor.
Han har først på sine ældre dage reflekteret over, hvordan barndommens hændelser har formet ham, især efter han mistede sin mor.
