Dronning Mary trækker overskrifter i udlandet - men timingen er bemærkelsesværdig

Nicolai H

10 timer siden

|

09/01/2025
Kendte
Foto: Liv Oeian/Shutterstock
Foto: Liv Oeian/Shutterstock
Udlandet roser dronningen - og tidspunktet for udgivelsen er værd at bide mærke i.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man er kongelig, kan man både stå midt i shitstorme og stjæle rampelyset.

Sådan er det i øjeblikket for det danske kongehus, der på én gang håndterer kritik af deres investeringer og samtidig pryder forsiden af et australsk modemagasin med et bæredygtigt budskab.

Kongehuset er endnu engang havnet i søgelyset, efter Danwatch afslørede, at deres justerede investeringsstrategi med "fokus på bæredygtighed" ikke nødvendigvis betyder støtte til grønne, danske virksomheder.

I stedet har de kongelige valgt at placere penge i blandt andet investeringsbanken JP Morgan Chase og tech-giganterne Microsoft og Alphabet (Google).

Tidligere har kongehusets investeringer i verdens største olieselskaber skabt stor debat, og selvom man i 2024 meldte ud, at rammerne for investeringer blev ændret, ser det ud til, at de stadig ikke rammer en grøn profil, som mange måske havde forventet.

Mary som kontrast

Mens investeringsstrategien møder kritik, er der dog også rosende ord at finde – denne gang fra Vogue Living Australia.

Dronning Mary pryder nemlig forsiden af det kommende nummer, hvor bæredygtighed er i fokus.

“Denne meget specielle udgave indeholder H.M. dronning Mary foran det danske kongepars Cirkulære Anneks,” beskriver magasinet på Instagram.

Chefredaktør Rebecca Caratti uddyber:

“Som chefredaktør Rebecca Caratti siger om huset, der ligger kun 40 minutter fra København, så sætter projektet i sig selv pejlemærket for, hvordan et bæredygtigt og cirkulært projekt ser ud, og det taler til Dronningens interesse og investering i skandinavisk design, og hvordan bæredygtige principper positivt kan forme fremtiden for byggeri og arkitektur.”

Forsidebilledet menes at stamme fra en tidligere fotosession til det danske magasin Bo Bedre, der besøgte kongeparrets Cirkulære Anneks i september 2024.

Du kan se dronningen pryde forsiden på modemagasinet her: