Jeg er en glad lille cowboy
(Tekst: Poul Kjøller / Melodi: Poul Kjøller)
Jeg er en glad lille cowboy,
fra Texas Prærieland.
At ride og kaste med lasso,
er det jeg allerbedst kan.
Jubijæ, jubijæ,
er det jeg allerbedst kan.
Jeg børster og strigler min pony,
så den bliver blank og sort.
Så svinger jeg mig i sadlen,
og rider langt, langt bort.
Jubijæ, jubijæ,
og rider langt, langt bort.
Så griber jeg om min skyder,
og skyder alt, hvad jeg kan.
Men den er ikke farlig,
den skyder kun med vand.
Jubijæ, jubijæ,
den skyder kun med vand.
Og når det så bliver aften,
så får min pony fri.
Så løber den ud på prærien,
det kan den allerbedst li’.
Jubijæ, jubijæ,
det kan den allerbedst li’.
Så sætter jeg mig ved bålet,
og synger en aftensang.
Så går jeg til ro ved bålet,
og sover natten lang.
Jubiji, jubijæ,
og sover natten lang.
Hør Jeg er en glad lille cowboy på video
Vil du høre Jeg er en glad lille cowboy sangen blive sunget, så kan du blot tage et kig på videoen herunder.