Vild mulighed i sommeren: I uge 29 bør du besøge disse danske strande

Nicolai H

24 uger siden

|

04/07/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sæt kryds i kalenderen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For mange danskere er sommeren lig med sol, badning og afslapning, og for en stor dels vedkommende foregår det ved en af de populære danske strande og badesteder rundtom i landet.

Igen i år kan solbadningen dog for en kort stund udskiftes med essentiel viden om, hvordan man gør, hvis et menneske falder om med hjertestop.

På 22 badesteder i Danmark vil det nemlig være muligt at modtage undervisning i genoplivning i uge 29, så man kan træde til, hvis uheldet er ude.

Det er Hjerteforeningen, der inviterer alle interesserede til en snak med en instruktør i genoplivning om, hvad man egentlig gør, hvis en person falder om med hjertestop – og alle er meget velkomne, fortæller Rikke Primdahl, chefkonsulent for Hjerteforeningens akutindsats i en pressemeddelelse.

- Hjertestop sker desværre hele året rundt over hele landet, og det kan ramme unge som gamle. Derfor er det meget afgørende, at man har redskaberne til at træde til, hvis et menneske omkring en falder om. Så jeg kan kun opfordre til, at man kortvarigt bytter parasollen ud med en hjertestarter og får lært, hvordan man kan være med til at redde liv, lyder det fra Rikke Primdahl.

En tredjedel føler sig ikke klar

Årligt falder 5000 danskere om med hjertestop uden for hospitalerne. Desværre viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Verian har foretaget for Hjerteforeningen, at en stor del af danskerne ikke føler sig klar til at træde til ved et hjertestop.

Mere en tredjedel af danskerne vurderer selv, at de føler sig overvejende dårligt eller meget dårligt klædt på til at yde genoplivning, hvis et medmenneske faldt om på gaden. Men dét, at nogen træder til inden for få minutter og handler med genoplivning og en hjertestarter, gør en afgørende forskel for chancen for at overleve.

Hvert sekunder tæller

Ifølge Det Europæiske Råd for Genoplivning kan sandsynligheden for at overleve være helt op til 70 procent, hvis en person med hjertestop modtager genoplivning med brug af en hjertestarter inden for tre til fem minutter.

- Hvert sekund tæller, når det kommer til hjertestop, og bare en lille indsats kan gøre en fantastisk stor forskel, siger Rikke Primdahl.

Mere end 150.000 danskere har allerede benyttet sig af Hjerteforeningens gratis Hjerteredderkurser, hvor man på 30 minutter bliver undervist i basal genoplivning, herunder hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af en hjertestarter. Det er nemlig de simple step, der skal til for at øge chancen for overlevelse ved et hjertestop udenfor hospital, og som man på de danske badesteder i år kan få en introduktion til.

Alle kan være med på de etablerede Hjerteredderkurser, og du kan læse endnu mere på www.hjerteredder.dk.

Se arrangementerne nedenfor:

Region Hovedstaden:

Bellahøj Friluftsbad

Mandag kl. 12-14, tirsdag kl. 10-12, onsdag kl. 15-17, torsdag kl. 10-12 fredag kl. 12-14

Rågeleje strand

Mandag kl. 10-12 og kl. 14-16

Smidstrup Strand

Onsdag kl. 10-12 og kl. 14-16

Gilleleje Strand

Fredag kl. 10-12 og kl. 14-16

Kulhuse Havn v. redningskransen

Onsdag-fredag kl. 11-14

Strandene i Rønne (Nørrekås)

Tirsdag kl. 11-12

Hasle (Klympen Strand)

Tirsdag kl. 13-14

Klemensker Svømmebad

Tirsdag kl. 15-16

Allinge Sandvig (Strand)

Torsdag kl. 11-12

Svaneke Svømmebad

Torsdag kl. 13-14

Snogebæk (Strand)

Fredag kl. 11-12

Dueodde (Strand)

Fredag kl. 13-14

Boderne Bornholm

Fredag 14-15

Region Sjælland:

 Lokation

Tidspunkt

Strandoverdrevet, Nyrup Bugt, Nykøbing Sjælland

Lørdag-søndag kl. 13-15

Køge Marina

Mandag kl. 10-14

Region Syddanmark

 Lokation

Tidspunkt

Østerstrand, Fredericia

Mandag kl. 11-16

Trelde Næs Camping (ved receptionen)

Onsdag kl. 11-16

Faaborg Havnebad

Tirsdag kl. 10-14

Region Midtjylland

 Lokation

Tidspunkt

Badestranden/Havn, Thyborøn

Mandag-tirsdag kl. 11-16

Handbjerg Marina

Mandag-torsdag kl. 10-16

Fjellerup Strand v. vaffelhuset

Onsdag kl. 12-14

Region Nordjylland

 Lokation

Tidspunkt

Svalerede Camping, Sæby

Torsdag kl. 15-17

OBS: Der tages forbehold for vejrsituationen ift. afholdelse af arrangementerne