Verdenskendt dansk restaurant lukker ned

Mathias Nielsen

96 uger siden

|

09/01/2023
Indland
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Noma har i mange år været en del af den danske top indenfor gastronomi, men det får snart en ende. Noma lukker nemlig ned.

Dagens topnyheder

Trods vores lille størrelse, så er Danmark rigtig flot repræsenteret på den internationale madscene, hvor vi blandt andet kan prale af meget anerkendte og populære restauranter som Alchemist, Geranium og Noma.

De to sidstnævnte har som de eneste i Danmark tre Michelin stjerner, hvilket er det maksimale man kan opnå i den franske madguide.

Noma med ejer René Redzepi i spidsen, har i mange år været et stort symbol på den spirende nordiske gastronomi.

Det kræver dog både tid og en del penge at køre en så eksklusiv og speciel restaurant som Noma.

Redzepi vil gerne basere virksomheden på mere fødevareproduktion i fremtiden, og det får en stor konsekvens.

Transformation til fødevareproduktion betyder nemlig, at Noma fra 2025 kommer til at lukke som restaurant på ubestemt tid.

»Det er vigtigt for mig, at Noma skal være en blivende faktor inden for banebrydende madinnovation. Derfor bliver vi nødt til at skære restaurantdelen fra en tid. Vi regner med, at det vil tage et sted mellem to og fire år, før transformationen er på plads. I hvilket regi Noma så kommer til at åbne igen, ved jeg endnu ikke. Jeg tvivler dog på, at det bliver som en almindelig restaurant, som altid er åben, og hvor du kan booke bord. Det bliver nok mere sporadisk og pop up-agtigt,« siger René Redzepi til Berlingske.