Usædvanlig varme på vej

Henrik Rothenbücher

156 uger siden

|

29/12/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En usædvanlig varme breder sig over Europa, hvor der har været temperaturer på helt op til 25 grader.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For ganske få dage siden var det meste af landet dækket af sne, og der var tocifrede minusgrader.

I dag er sneen begyndt at smelte igen, og i stedet begynder vi nu at nærme os tocifrede varmegrader.

I dag onsdag ventes der op til 7 graders varme, men i morgen torsdag ventes det at blive endnu varmere, da der kan blive op til 10 grader. Det skriver DMI.

Det er højst usædvanligt i løbet af vinteren, men det er faktisk ikke kun i Danmark, at det er begyndt at gå amok med de høje temperaturer.

Ifølge TV2, så er det hele Europa, der netop nu bliver ramt af en lille varmebølge. I Spanien hvor det på det tidspunkt af året normalt er ganske køligt, har de haft hele 25 grader.

Det skete i den spanske by Murcia.

Selv i London har der været helt op til 17 grader i løbet af ugen, og varmen forventes altså at fortsætte lidt endnu.

TV2 skriver også, at vi kan få en af de varmeste nytårsaftener nogensinde på fredag. Der ventes nemlig omkring 10 graders varme.