Udmelding fra DSB vil få folk til at vrage den offentlige transport

Kamille Isaksen

59 uger siden

|

26/09/2023
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I går annoncerede DSB, at det nye år ville starte ud med høje prisstigninger på billetpriserne.

Dagens topnyheder

Når vi træder ind i det nye år, vil det igen blive dyrere at køre med tog i Danmark, fortæller DSB. 

Dette sker efter at i samarbejde med blandt andet regionale trafikselskaber, Din Offentlige Transport og Arriva netop har fastsat taksterne for togrejser i 2024. 

Overordnet set vil dette betyde prisstigninger, hvis du enten skal med bus, tog, metro eller letbane. 

De deciderede prisstigninger kan du læse mere om her

Overordnet set vil billetterne komme til at blive 10% dyrere, og denne prisstigning vil få 5-10 procent af passagererne til at fravælge den offentlige transport. 

Sådan lyder en vurdering fra Mogens Fosgerau, der er professor i transportøkonomi på Københavns Universitet. 

En af de passagerer, som vil blive påvirket af prisstigningerne, er pendleren Susanne Dreyer Hansen. 

- Jeg tænker på, om det er nu, jeg hopper over i bilen, siger hun i et interview med DR

Hun begrunder sin udtalelse med de høje prisstigninger samt, at man i forvejen kæmper meget med plads i togene, hvilket ikke gør den offentlige transport mere attraktiv. 

Fra næste år skal du betale 469 kroner for enkelt togtur mellem Aarhus og København. Det er 40 kroner mere end i dag.

DSB’s kundechef, Charlotte Kjærulff, begrunder prisstigningen med, at man skal kunne dække udgifterne for togdriften. 

Ydermere lægger hun fokus på, at de gerne vil tilbyde en bæredygtig transportform og for at fortsat kunne blive ved med det, er der nogle omkostninger, som skal dækkes. 

- Det er aldrig sjovt, når noget stiger i pris. Fra DSB's side sætter vi en million ekstra af de billige DSB Orange-billetter til salg til januar, så det er stadig muligt at få en attraktiv pris på rejser med tog.

Orange-billet mellem Aarhus og København koster ned til 119 kroner.

Hvis man ser bort fra det økonomiske perspektiv, er prisstigningerne også noget, som bekymrer de klimaorienterede. 

Dette skyldes, at hvis de passagerer, der dropper toget, rykker over i benzinbiler, så kommer de til at udlede mere CO2, hvilket ikke gavner den grønne omstilling.

Dog mener professor Mogens Fosgerau ikke, at et offentligt tilskud til billigere togbilletter ville være vejen at gå, hvis vi skal i mål med Danmarks klimamål. Dette skyldes, at investering i togdrift er en af de dyreste løsninger, hvis man vil gøre noget for klimaet.