Udenrigsministeriet: Forlad landet nu

Mathias Nielsen

155 uger siden

|

23/11/2021
Indland
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Udenrigsministeriet kommer med kraftig opfordring til rejsende danskere.

Dagens topnyheder

Udenrigsministeriet opfordrer alle danskere til at forlade Etiopien OMGÅENDE på grund af den alvorlige sikkerhedssituation i landet. Vælger man at blive, er det på eget ansvar. Ministeriet skriver følgende i en opdateret rejsevejledning 23-11-2021 11:42:   ETIOPIEN: Danskere i Etiopien opfordres til at forlade landet omgående med kommercielle fly pga. den alvorlige og uforudsigelige sikkerhedssituation. Det er på eget ansvar, hvis du vælger at blive. Hvis du vælger at blive, og sikkerhedssituationen forværres, har Udenrigsministeriet meget begrænset mulighed for at hjælpe dig. Lufthavnen i Addis Ababa er fortsat åben, det kan dog ændre sig hurtigt. Det er fortsat muligt at rejse i transit i lufthavnen, men det kan også ændre sig med kort varsel. Vi fraråder fortsat alle rejser (rød) til hele Etiopien pga. sikkerhedssituationen. Regeringen indførte den 2. november en national undtagelsestilstand, som giver myndighederne vide beføjelser til bl.a. at tilbageholde personer og ransage huse og biler uden retskendelse. Vær opmærksom på, at det er lovpligtigt altid at bære gyldig billed-ID på sig. Ved behov for rådgivning kan du kontakte Udenrigsministeriets Borgerservice 24/7 på bbb@um.dk eller +45 33921112. Hvis kommunikationslinjerne i Etiopien lukkes ned, kan du ved akut behov henvende dig ved den danske ambassade, beliggende i ”Turkish Compound”, ved Cape Verde St. i bydelen Bole i Addis Ababa