For mange danskere nærmer en dato, der enten kan betyde klirrende mønter i kassen eller et sveddryppende øjeblik foran skærmen.
Den 24. marts er nemlig dagen, hvor årsopgørelsen tikker ind i Skats TastSelv-system – og det store spørgsmål melder sig: Skal der betales restskat, eller venter en skattebonus?
Heldigvis har en ny ordning gjort det muligt for tusindvis af danskere at undgå den røde regning.
I 2023 tog Skattestyrelsen initiativ til at sende automatiske justeringsforslag ud til over 400.000 danskere, og 365.000 af dem sagde ja tak.
For disse skatteborgere betød det, at de slap for en ubehagelig overraskelse i 2024. I gennemsnit undgik de at skulle betale 18.000 kroner i restskat.
Ifølge Skatteministeriet har autoforskud-ordningen i alt reduceret den samlede restskat med seks milliarder kroner.
Det fortæller de til Avisen Danmark.
Systemet er designet til at hjælpe danskerne med at betale den korrekte skat løbende, så de undgår at skulle hive store beløb op af lommerne, når årsopgørelsen lander. Tallene viser, at autoforskud har skruet markant op for præcisionen i skattebetalingen, og i gennemsnit rammer 92 procent af danskernes forskudsopgørelse plet, når de har fået et justeringsforslag fra Skattestyrelsen.
Dog understreger ministeriet, at selv det mest præcise system ikke kan forudse alt. Variabel indkomst, sæsonarbejde og andre faktorer kan stadig resultere i en restskat. Men siden 2014 har omtrent 370.000 danskere årligt valgt at acceptere autoforskuddet, og det tal forventes at ligge stabilt fremover.
Om Skattestyrelsen kan gentage succesen i år, vides endnu ikke. Ministeriet har ikke ønsket at kommentere på, hvor stor en forskel autoforskud forventes at gøre i 2024.