Tusindvis af danskere har modtaget SMS fra 'Digital Post': Tryk ikke på linket

Mathias Madsen

110 uger siden

|

13/11/2022
Indland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Politiet advarer i disse dage om SMS'er, der tilsyneladende kommer fra det offentlige.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er desværre ikke sjældent, at svindlere sender mails, SMS'er og lignende rundt til intetanende danskere og udgiver sig for at være offentlige myndigheder, banker eller lignende. 

Ofte indeholder disse beskeder et link, som modtageren opfordres til at trykke på, men de fleste er heldigvis godt klar over, at man absolut ikke skal trykke på et sådan link.

Problemet er dog, at svindlere efterhånden er blevet så gode, at det kan være svært at skelne mellem falske og ægte beskeder fra f.eks. det offentlige, og netop det advarer politiet om i disse tider. 

Det kan man blandt andet læse i et opslag på Facebook, som starter: "POLITIET ADVARER: PAS PÅ FALSKE SMS'ER FRA DIGITAL POST."

Her advarer politiet om, at de i øjeblikket oplever, "at borgere modtager falske sms'er, der udgiver sig for at være sendt fra Digital Post."

"Det kan være svært at gennemskue, at der er tale om en falsk sms, da beskeden ofte lægger sig i samme sms-tråd, som de rigtige beskeder fra Digital Post," lyder det i opslaget, hvor man dog kan læse nogle gode råd til at undgå at blive snydt. 

"Beskeden kan [...] kendes på, at den indeholder et link, som afviger fra de officielle sider e-boks.dk, borger.dk og mit.dk," står der således i opslaget, hvor man desuden kan læse: 

"I stedet for at klikke på links [...], kan du bruge adressefeltet i din internetbrowser til selv at søge hjemmesider frem."

I opslaget kommer politiet desuden med fire gode råd, som kan læses herunder:

  • "Undgå falske links og fuphjemmesider ved selv at søge hjemmesiden frem. [...]
  • Stol ikke på afsendernavnet af sms'en. Svindlere kan ændre navnet på afsenderen af en sms [...]. 
  • Hvid du er det mindste i tvivl om henvendelsens troværdighed, så kontakt myndigheden og spørg ind til henvendelsen. 
  • Hent app'en Mit Digitale Selvforsvar. Appen holder dig opdateret på de nyeste digitale trusler."

Opslaget kan læses i sin fulde længde herunder: