Trist nyt for Nicklas Bendtner: Dømt i landsretten

Emil Martesen

84 uger siden

|

11/05/2023
Indland
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Der er ikke meget at skrive hjem om for Nicklas Bendtner i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den tidligere landsholdsprofil har den seneste tid lagt vejen forbi retten et hav af gange. 

Det sker i kølvandet på, at han har i sinde at få ændret en afgørelse, der stammer helt tilbage fra 2021. 

Humlen er, at den tidligere landsholdsangriber i efteråret 2021 blev idømt en bøde på 40.000 kroner i byretten, hvilket skyldes at han blev dømt skyldig i at have kørt uden kørekort flere gange. 

Bendtner tog dog et britisk kørekort som 17-årig, men det ændrede ikke på rettens opfattelse.

Foruden bøden på de 40.000 kroner blev Bendtners Porsche Taycan også beslaglagt, så potentielt er der en lidt større formue på spil. 

Nicklas Bendtner lagde dog ikke skjul på, at han ikke var enig med dommen, hvorfor han valgte at anke den til landsretten. 

Og nu har en ny historie så set dagens lys. 

Det er dog kedelig læsning for 35-årige Nicklas Bendtner, der må sande, at han skal vinke farvel til hans Porsche. 

Sådan lyder meldingen, efter at Østre Landsret torsdag stadfæstede den dom, der tidligere blev anket af den tidligere fodboldstjerne. 

Det helt store mål var for Bendtner og hans forsvarsadvokat, at han ikke skulle have konfiskeret sin sportsbil, eftersom Bendtner allerede havde erklæret sig skyldig i at have overtrådt hastighedsgrænsen. 

Og de lagde heller ikke fingre imellem, da de forklarede, at han var i god tro, da han kørte uden førerret. 

Det sker i kølvandet på en episode, hvor Bendtner mistede sit kørekort for sprituskørsel tilbage i 2013. 

Og her generhvervede han sit kørekort for at få førerretten tilbage - men det var i Storbritannien. 

Og da Bendtners frakendelsesperiode ophørte ved udgangen af marts 2016 var kørekortet gyldigt. 

Men det bar ikke frugt for Nicklas Bendtner. 

Specialanklageren forklarede, at Bendtner skulle efter frakendelsesperioden have generhvervet det danske kørekort, hvis han skulle køre bil i Danmark. 

Og det gav landsretten hende medhold i, hvorfor det nu står sort på hvidt, at Bendtner mister sin Porsche og skal betale en bøde på svimlende 40.000 kroner.