Trist nyt for disse danskere: Får gamle ekstraregninger på flere tusinde kroner

Kamille Isaksen

7 uger siden

|

15/07/2024
Indland
Boligforeningen i Gullestrup. Foto: Google Street View
Boligforeningen i Gullestrup. Foto: Google Street View
Beboere fik en noget uventet besked fra deres boligforening.

Dagens topnyheder

Sommeren har bragt uforudsete udfordringer for beboerne i boligforeningen i Gullestrup ved Herning.

Ligesom det danske sommervejr ikke har givet anledning til megen jubel, gjorde beskeden fra Fællesbo, det almene boligselskab bag deres boliger, det heller ikke.

Da beboerne åbnede deres indbakker og så den uventede meddelelse, var glæden tilsvarende fraværende.

Her fik de sig nemlig en ubehagelig overraskelse.

For midt i ferietiden har mange modtaget uventede opkrævninger på flere tusinde kroner for deres el- og vandforbrug i 2022, og det er noget, der har skabt stor frustration.

Sådan skriver TV Midtvest, der har snakket med flere borgere i foreningen.

Rammer særligt to grupper

Særligt de ældre og de økonomisk pressede familier mærker konsekvenserne af de uventede udgifter.

To af dem, der er hårdt ramt af de ekstra regninger, er Gitte Hansen og Anders Møller Mathiesen.

De har fået regninger på hhv. 4000 og 3200 kroner, og det er noget, der i den grad kan mærkes.

Anders Møller Mathiesen udtrykker sin bekymring over situationen. "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal finde pengene," siger han opgivende. For mange beboere som ham er det en udfordring at finde de nødvendige midler inden for en stram økonomi, som for flere af boligforeningens indbyggere består af folkepension eller SU.

Problemets oprindelse

Problemet opstod på grund af en fejl fra Brunata, det afregningsselskab, som Fællesbo har hyret til at håndtere forbrugsafregningerne. Peter Mortensen, direktør for Fællesbo, udtrykker sin frustration over situationen.

"Det er enormt frustrerende, fordi vi køber jo en ydelse, som vi ikke synes er leveret godt nok. Det har jeg det rigtig træls med," siger han. Han forklarer også, at som et alment boligselskab er Fællesbo tvunget til at videreføre regningen til beboerne, da de hverken må tjene penge eller have underskud.

Samlet set drejer ekstraregningen sig om 311.000 kroner.

Den enlige mor Cille Jørgensen, som er på SU, rammes hårdt af den ekstra udgift på 4100 kroner. For hos hende er midlerne ganske forståeligt ikke store, og den ekstra regning betyder derfor færre julegaver til børnene i år.

Beboerne påpeger, at de ikke har haft mulighed for at forudse denne efterregning, da de mener, at deres forbrug i 2022 ikke har været lavere end normalt. De stigende energipriser som følge af Ruslands invasion i Ukraine har yderligere kompliceret billedet.

Brunata erkender fejlen og beklager dybt.