Tjek din e-boks: Vigtigt brev til 316.000 danskere

Emil Martesen

80 uger siden

|

13/06/2023
Indland
Foto: Privat
Foto: Privat
Vurderingsstyrelsen er i fuld gang med udsendelsen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ejerne af omkring 316.000 boliger har siden april modtaget en deklaration fra Vurderingsstyrelsen, der dermed er i fuld gang med den hidtil største udsendelse af vurderinger for villaer, rækkehuse og parcelhuse rundt om i Danmark. Det er 468.000 boligejere, der har modtaget en deklaration i denne omgang.

Det oplyser underdirektør Anders Juul Nielsen fra Vurderingsstyrelsen. I den seneste tid har styrelsen udsendt op imod 40.000 deklarationer gennem digital post eller brev i døgnet. 

Han lægger ikke skjul på, at han er i gang med deres hidtil største udsendelse af ejendomsvurderinger: 

“Vi har i et stykke tid været i gang med en kontrolleret udsendelse af deklarationer, hvor vi i lille skala har sikret, at kvaliteten og funktionaliteten af vores systemer er i orden, så borgerne kan være trygge ved det, som vi sender til dem. Nu har vi haft skruet helt op, og er dermed i gang med vores hidtil største udsendelse af ejendomsvurderinger”. 

I første omgang har boligejerne modtaget en deklaration, der viser de data og oplysninger, Vurderingsstyrelsen vil lægge til grund for vurderingen af ejendommen. Når boligejerne modtager deres deklaration, så har de 30 dage til at gøre indsigelse, hvis de mener, der er fejl eller mangler i oplysningerne. Herefter udsender Vurderingsstyrelsen den egentlige ejendomsvurdering.

Vurderingsstyrelsen vil nu holde pause med yderligere udsendelser af deklarationer af hensyn til borgernes sommerferie og kommunernes sagsbehandling af eventuelle BBR-rettelser: 

“Vi er helt klar over, at det kan være besværligt at få en deklaration med frist midt i sommerferien, når man jo gerne skal holde fri og ikke holde øje med breve fra det offentlige. Samtidig er der hensynet til kommunernes sagsbehandling i en tid, hvor mange medarbejdere holder ferie. Derfor har vi sat pause for yderligere masseudsendelser”, løfter Anders Juul Nielsen sløret for.

Med de tidligere udsendelser har 462.000 ejendomme med i alt 705.000 ejere dermed fået en deklaration fra Vurderingsstyrelsen.

Alle boligejere, der nu har fået en deklaration, kan forvente at modtage deres vurderingsmeddelelse inden for 10 uger. Boligejerne har herefter en klagefrist på 90 dage.