Supermarkeder i vild smør-krig: Sænker priserne markant

Henrik Rothenbücher

110 uger siden

|

12/11/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Supermarkederne kæmper om at få dig ind i deres butik, og derfor har de valgt at lave brandtilbud på smør.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen begynder så småt at nærme sig, og folk er derfor allerede begyndt at handle ind til december.

Lige netop dette kan være årsagen til, at de forskellige supermarkeder i Danmark er gået ind i regulære priskrige på det 'Hvide Guld'.

I skrivende stund har du nemlig mulighed for at køre ned i flere forskellige supermarkeder og hente dig pakker med Kærgården, Lurpak eller Bakkedal til ganske få kroner i forhold til, hvad priserne normalt er for disse pakker smør.

Her på Dagens.dk har vi taget et kig i tilbudsaviserne, for at kunne hjælpe dig med at finde de billigste priser på de pakker smør, du gerne vil have fyldt køleskabet eller fryseren op med.

15 kroner for en pakke

Hvis du gerne vil have en pakke Kærgården, så kan du finde det i Coop365 eller Rema1000 for 15 kroner.

Er du mere til en pakke Lurpak, så kan du tage et smut i Kvickly, SuperBrugsen eller Bilka, hvor du ligeledes vil kunne købe en pakke for 15 kroner.

I Bilka og Meny har du mulighed for at købe en pakke med Bakkedal til 15 kroner.

Der er dog begrænsninger på de ovenstående pakker. Kærgården i Coop365 må du købe tre pakker af til den nævnte pris, mens du må købe seks pakker i Rema1000.

Det samme gør sig gældende for pakkerne med Lurpak. Her må du købe tre pakker i Kvickly og SuperBrugsen, mens du må købe seks pakker i Bilka.

Hvis du vil have pakkerne med Bakkedal, må du købe fire pakker i Meny, mens du må købe tre pakker i Bilka.

Kan du vente med at handle smør til i morgen, så kommer Lidl med et endnu vildere tilbud. De giver dig nemlig mulighed for at købe Bakkedal til blot 13 kroner pakken. Her må du købe seks pakker til denne pris.