Stort lorte-problem i populær skov: Folk skider i skovbunden

Julie Møller

173 uger siden

|

27/08/2021
Indland
Der meldes om et "lorteproblem" i Riis Skov ved Aarhus, hvor motionister simpelthen skider i skoven - i stor grad. Foto: Google Maps.
Der meldes om et "lorteproblem" i Riis Skov ved Aarhus, hvor motionister simpelthen skider i skoven - i stor grad. Foto: Google Maps.
Hvis man går en tur i skoven ved Aarhus, så skal man huske at se sig for. Ellers risikerer man at træde i en menneskelort.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man skal, så skal man. 

Det er netop sådan en del motionister har det i den jyske hovedstad, og det ser ud til at være så akut, at det ikke kan vente, til de kommer hjem eller når et offentligt toilet.

Der meldes om et "lorteproblem" i Riis Skov ved Aarhus, hvor motionister simpelthen skider i skoven - i stor grad. Og nu er de lokale beboere er ved at være godt trætte af problematikken. 

Det skriver TV 2 Østjylland.

Der meldes om et "lorteproblem" i Riis Skov ved Aarhus, hvor motionister simpelthen skider i skoven - i stor grad. Og nu er de lokale beboere er ved at være godt trætte af problematikken. Foto: Google Maps.

Problemet opstår i særdeleshed i den sydlige ende af skoven nær det udendørs træningscenter "Fitness i det fri". 

Andy Thomas, der er afdelingsleder for Grønne Områder i Aarhus Kommune, er ikke synderligt glad for tendensen.

"Problemet er, at folk, rent ud sagt, skider i en af Danmarks mest benyttede skove. Det er meget uhensigtsmæssig og ret ulækkert. Det ser ud til, at det sker, når de er ude at træne på fitnesspladsen i den sydlige ende af Risskov, da det er i umiddelbart nærheden af fitnesspladsen," siger han til TV 2 Østjylland.

Andy Thomas fortæller desuden, at flere af de motionister, der skider i skoven, selv har medbragt toiletpapir. Her er budskabet klart: Kan man medbringe toiletpapir - så kan man også medbringe en plastikpose og "samle op efter sig" - præcis som hundeejere gør, når hunden skider et uhensigtsmæssigt sted.

Befinder man sig i skoven og får akutte maveproblemer, så findes der tre offentlige toiletter lige i nærheden - nemlig ved Den Permanente, Marienlundsvej og Nordre Kirkegård. Er man i tvivl om hvor de er, så kan de findes i appen "Opdag Aarhus".