Stor kåring: Her er årets butik

Marcus Dam

2 timer siden

|

04/03/2025
Indland
Foto:Shutterstock.com
Lokal forankring og stærkt teamwork driver væksten i vinderbutikkerne

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lemvigh-Müller har 23 butikker fordelt over hele landet. Med lokalt fokus og dedikerede teams skaber de værdi gennem tæt kundekontakt og professionel vejledning. Hvert år hylder grossisten de bedste, og i år går titlen som Årets Butikker til Esbjerg og Horsens.

Det skriver Lemvigh-Müller i en pressemeddelelse Via Ritzau.

Esbjerg sætter nye standarder for vækst
Butikken i Esbjerg har sikret sig sejren i kategorien Større Butikker. Med et imponerende indeks på 120 i forhold til budget har butikken demonstreret stærk vækst og et solidt forretningsgrundlag. En stor del af succesen kan forklares hos de tætte relationer til lokale håndværkere, der foretrækker Lemvigh-Müller som leverandør, selv i et marked med hård konkurrence.

Horsens beviser, at en mindre butik kan skabe store resultater
I kategorien Mindre Butikker går sejren til butikken i Horsens Horsens. Gennem tæt samarbejde med eksternt salg har de opnået markant vækst og vist, at stærkt teamwork gør en forskel. De beviser, at en mindre butik kan levere store resultater ved at arbejde målrettet og løfte i flok.

Stolthed over stærke præstationer
Vinderbutikkerne i Esbjerg og Horsens har ikke kun leveret flotte resultater – de har også vist, hvad dedikation og stærkt samarbejde kan føre til. Lemvigh-Müller sætter en ære i at være tæt på sine kunder og levere den bedst mulige service, og dette afspejles i butikkernes succes.

"Jeg er utrolig stolt af vores butikker i Esbjerg og Horsens," siger kædechef i Lemvigh-Müller, Bo Velling-Theisen, og fortsætter:

"Mine kollegers evner til at kombinere stærke kunderelationer med en målrettet indsats for vækst er en inspiration for hele organisationen. De viser vejen og inspirerer os andre til konstant at arbejde med, hvordan vi sammen skaber endnu mere værdi for vores mange kunder”, slutter kædechefen.