Statsministeren taler til befolkningen i aften

Henrik Rothenbücher

241 uger siden

|

10/05/2020
Indland
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Danskerne vil i aften klokken 19.00 kunne følge med i et live interview med Mette Frederiksen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I torsdags fremlagde folketinget deres fælles plan for fase to af Danmarks genåbning. Allerede fra i morgen må storcentre åben igen, mens cafeer og restauranter får lov til at betjene gæster inde og ude fra den 18. maj.

Der er dog fortsat mange, der har spørgsmål vedrørende den kommende genåbning af Danmark, og derfor har Mette Frederiksen valgt, at hun i aften vil besvare spørgsmålene.

Derfor vil det være muligt fra i aften klokken 19.00 at se med på TV2 Nyheder, når Mette Frederiksen stiller op til interview. Det fortæller Ritzau.

Ifølge nyhedsbureauet vil Mette Frederiksen svare på spørgsmål vedrørende de valg, der er truffet i forbindelse med genåbningen af Danmarks anden fase.

Natten til fredag blev politikerne også enige om planerne for fase tre og fire, men det vides ikke, om Mette Frederiksen har tænkt sig at komme ind på disse emner i løbet af interviewet klokken 19.00.