Søren Brostrøm slår fast: Det er et problem

Henrik Rothenbücher

176 uger siden

|

11/08/2021
Indland
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix.
Vi har et klar problem, lyder meldingen fra Søren Brostrøm.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I disse dage er der mange ledige tider i vaccinationscentrene rundt omkring i landet - faktisk så mange, at der flere steder er åbnet for, at borgerne kan blive vaccineret uden tidsbestilling. Det har man i denne uge kunne blive i Region Midtjylland og Region Sjælland - det samme vil man nu åbne muligheden for i Region Syddanmark og Region Hovedstaden. 

Årsagen til de mange ledige tider er blandt andet, at mange danskere nu har modtaget første vaccinestik - og efterhånden er mange også færdigvaccinerede.

Tal fra Statens Serum Institut den 9. august, viser at 4.287.481 danskere havde fået første stik - samt 3.484.423 danskere var helt færdigvaccinerede. 

Men på trods af, at over 73 % danskere har modtaget første stik og 60 procent er færdigvaccinerede - så er de stigende smittetal altså forsat et klart problem, sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsensens direktør Søren Brostrøm til Politikken.

Dog er vaccinerne en "gamechanger" og har vist sig at være mere effektive, end Søren Brostrøm havde turde håbe på. Men på trods af, at mange danskere nu har fået første stik eller er færdigvaccinerede - så har de daglige smittetal stadig en betydning.

Og det er der en god grund til.

Det kan skvulpe over til ældre og sårbare 

"Vaccinerne beskytter ikke 110 procent mod alvorlig sygdom. Derfor vil vi se flere gennembrudsinfektioner hos ældre og folk med kroniske sygdomme, når epidemien blusser op blandt uvaccinerede. En opblussen i smitte blandt dem, som ikke selv er i risiko for at blive syge, kan skvulpe over til de ældre og sårbare. Det giver stor sygdomsbyrde. Slet ikke i samme omfang som vi så sidste vinter med corona, men stadig i et omfang, der kan være bekymrende. Derfor er stigende smittetal klart et problem," lyder det fra Søren Brostrøm.

Han understreger dog, at fordi vaccinerne har vist sig at være en gamechanger, så vil der fremadrettet være mere fokus på hvor mange der bliver syge, fremfor hvor mange der bliver smittet. 

Samtidig siger Søren Brostrøm, at han ikke tør udstede nogen garanti mod, at det kan blive nødvendigt at genindføre restriktioner. 

Står man og skal vaccineres eller har du allerede booket en tid, som alligevel ikke passer dig - så er der godt nyt. 

Det er nemlig nu muligt at rette i sin vaccinetid, i stedet for at skulle afbestille den først.