Søndag satte Jonas Vingegaard alle til vægs - men det er hans interview efter, som stjæler overskrifterne

Emil Martesen

43 uger siden

|

26/02/2024
Indland
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Endnu engang gjorde Jonas Vingegaard god figur både under og efter etapen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter en længere og yderst velfortjent pause er den dobbelte Tour de France-vinder, Jonas Vingegaard, tilbage i sadlen med store ambitioner for den kommende sæson.

Så sent som i torsdags tog den danske cykelstjerne hul på endnu en sæson under sportsdirektør Frans Maassen.

Det kommer i kølvandet på et 2022, hvor Jonas Vingegaard vandt verdens største cykelløb for første gang.

Desuden blev han efterfølgende kåret som Årets Sportsnavn 2022 i Danmark. I 2023 lykkedes det på ny rytteren fra Glyngøre at krydse den ikoniske målstreg på Champs-Élysées i Paris og trække den gule trøje over hovedet som samlet vinder af Touren.

Udover at stå øverst på podiet i Tour de France og desuden vinde en fornem etapesejr i det ikoniske løb, så har Jonas Vingegaard stået øverst på skamlen i flere andre løb i 2023.

Den danske cykelrytter vandt Critérium du Dauphiné med to etapesejre undervejs. Han vandt med tre etapesejre samt pointtrøjen Baskerlandet Rundt. Vingegaard kunne ligeledes lade sig hylde som vinder af Gran Camiño , og derudover har Vingegaard vundet en etape i Paris-Nice og blev samlet nummer to i Vuelta a Espana.

Og i går kunne han så lade sig hylde som vinder af O Gran Camiño, hvor han ikke blot vandt tre etaper, men også den samlede sejr. Med benene solidt plantet i pedalerne og formen på toppen, ser den 27-årige dansker nu frem mod det næste store mål, Tirreno-Adriatico, et løb, der lokker med stjerner som Juan Ayuso og Adam Yates.

I den forbindelse lægger han ikke skjul på, at han skal sørge for ikke at gøre noget dumt nu:

"Benene har det godt, og formen er god. Jeg er klar til Tirreno. Det vigtigste er ikke at blive syg nu. Jeg skal sørge for ikke at gøre noget dumt den næste uge", siger den 27-årige dansker til Wielerflits.

Og der var bestemt også overskud at spore hos den danske cykelstjerne, der med et smil på læben fortalte, at han nok lige tjekker vejrudsigten igennem før han svarer på hvorvidt han vender tilbage til løbet:

"Jeg kommer nok lige til at kigge vejrudsigten igennem først".