Smitsom bræk-syge rammer Danmark

Ida Veiden Brakstad

423 uger siden

|

09/11/2016
Indland
Foto: Shutterstock/ Andrey Bondarets
Foto: Shutterstock/ Andrey Bondarets
Sæsonen for opkast, diarré og maveondt er nu over os.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er en ekstremt smitsom bræk-syge, der nu rammer Danmark, og Statens Serum Institut advarer om forhøjet risiko for at blive ramt af mavevirussen i den kommende tid.

- Det er den typiske sæson lige nu, og udbrud ses ofte i forbindelse med julefrokoster, hvor der er mange mennesker samlet ofte omkring en buffet, siger seniorforsker Lasse Dam Rasmussen til Metroxpress.

Han forklarer, at smitten udskilles med afføring og opkast, og at der skal meget lidt til før smitten spreder sig.

- Den primære kilde er dårlig håndhygiejne, men nogle gange er det nok, hvis der er nogen, der har et sygt barn. Der bliver udskilt ekstremt mange vira i selv bittesmå vanddråber, som let kan sprede sig i luften, siger han til Metroxpress.

Smitten kan med andre ord komme allestedsfra, og den kan derfor være svær at beskytte sig imod. Det er nemlig et ekstremt effektivt virus vi har med at gøre, og det kan sætte sig på alt fra bestikket i kantinen til tastaturet på kontoret.

Men der er visse forholdsregler du kan tage, hvis du ønsker at undgå at ende med hovedet over toiletskolen.

Først og fremst er det vigtigt, at man tænker over håndhygiejne og undgår at stikke ting i munden.

Og folk som døjer med diarre eller opkastning eller har et sygt barn med liknende symptomer, bør holde sig væk fra buffer og undgå at lave mad til andre mennesker.