Sluk for din elektronik i aften: El-prisen når højeste pris i 12 år

Henrik Rothenbücher

122 uger siden

|

17/08/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
El-prisen kommer til at stikke helt af i aften, hvor den når det højeste niveau i 12 år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis du er blandt de danskere, der har en flexaftale med din eludbyder, hvor prisen skifter hver time, så bør du holde så meget elektronik slukket som muligt i aften.

El-prisen kommer nemlig til at være svimlende høj.

Faktisk så kommer el-prisen klokken 19.00 til at ligge på intet mindre end 8 kroner og 29 øre inkl. afgifter og moms.

Ifølge TV2 er det den højeste elpris vi har haft i Danmark i 12 år. For 12 år siden var det dog et kort øjeblikket, at prisen var høj, men det er ikke længere tilfældet.

I øjeblikket ligger elprisen på et niveau, som aldrig tidligere er set.

"Det er niveauer, vi ikke har set tidligere. Vi har konstant høje priser for tiden, men det her er alligevel ekstremt høje niveauer, vi ikke har set før," forætller  Jim Vilsson, der er seniorøkonom hos Energinet til TV2.

Danskere der har en fast elpris, skal naturligvis ikke bekymre sig, da de hele tiden ved, hvad prisen er på deres el. De danskere der har en flexaftale, vil nok finde det mest tilfredsstillende at bruge så lidt strøm som muligt i aften, da prisen altså er svimlende høj.