Sigtet for drabet på højgravide Louise Borglit: Nu fortæller politiet mere

Mathias Madsen

122 uger siden

|

06/05/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet har fortalt mere om den sigtede i sagen om drabet på Louise Borglit.

Dagens topnyheder

Louise Borglit blev brutalt dræbt med adskillige knivstik i november 2016, og siden har hundredevis af afhøringer og efterforskningstimer tilsyneladende ikke ført noget med sig - indtil nu.

Louise Borglit var gravid i slutningen af syvende måned, da hun blev dræbt / Foto: Privat

I dag har politiet nemlig meldt ud, at en 28-årig mand er sigtet i sagen, og nu fortæller de mere om ham.

"Jeg kan ikke sige så meget om den pågældende, men han afsoner lige nu en fængselsstraf for anden kriminalitet," har vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi, Peter Malmose, udtalt på et pressemøde på politigården i Albertslund tidligere i dag.

Han uddybede: "Han [red. den sigtede] boede på daværende tidspunkt på Vestegnen og havde ikke kendskab til den dræbte. Efterforskningen fortsætter, og så kan anklagemyndigheden tage stilling til, om der skal rejses tiltale."

Både en gruppe særligt erfarne efterforskere fra Københavns Vestegns Politi og andre politikredse, Rispolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) har været involveret i efterforskningen af sagen, som rystede Danmark. 

En status på efterforskningen blev sidste år givet til Folketinget, og her lød det ifølge Ekstra Bladet, at der dengang var mindst 2.600 enkeltstående rapporter og filer i efterforskningen af den omfattende sag. 

Nu er der tilsyneladende kommet et gennembrud, da en 28-årig mand altså er blevet sigtet for drabet. Han vil blive fremsat for et grundlovsforhør klokken 10 i dag, fredag d. 6. maj.