Se listen her: Nu er det ikke længere muligt for kunderne i disse Netto-butikker

Nicolai H

12 uger siden

|

24/09/2024
Indland
Foto: Ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: Ricochet64 / Shutterstock.com
Netto-koncernen prøvede nyt koncept af, men kun til delvis succes. Derfor stopper de salget i halvdelen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Bake-off er efterhånden blevet standard i mange supermarkeder, hvor kunderne kan få duften af friskbagt brød lige ved indgangen.

Det er det koncept, hvor frossent brød bliver bagt færdigt i butikken, så kunderne kan tage det med hjem som friskbagt.

Men hos Netto er brødplanerne tilsyneladende blevet noget flade.

I stedet for at udvide konceptet, går Netto i modsat retning. Bake-off-konceptet bliver nu skåret fra i 11 ud af 21 udvalgte butikker, hvor det ellers var blevet testet.

Salgsdirektør Asbjørn Hagedorn forklarer til Detailwatch, at bake-off ikke har levet op til forventningerne:

“Det vigtige for os er, at vi kommer til at sælge frisk brød til vores kunder, og at vi finder den rigtige model. Det er vi ikke lykkedes med her,” siger han.

Friskbagt fremtid blev til flade resultater

Det er ikke længe siden, at bake-off blev omtalt som en del af Nettos fremtid.

For blot tre måneder siden skrev Salling Group, som ejer Netto, i en pressemeddelelse om kædens fremtidsplaner. Med et stort makeover-projekt, kaldet "Netto 3.0", havde Salling Group genopfrisket samtlige 547 butikker og fremhævede bake-off som en service, der skulle udvides.

"Alt imens der kan sættes flueben ved Netto 3.0, er arbejdet med at raffinere og gentænke hele konceptet allerede i gang (...) En service, der løbende tilføjes i flere og flere Netto'er, er bakeoff, friskbagt brød, som i dag kan findes i 21 butikker," stod der i meddelelsen fra 26. juni.

Men de seneste testresultater tyder på, at kunderne ikke var sultne nok efter bake-off, som Netto havde håbet. Hvorfor det præcis ikke blev en succes, står endnu uklart, men om alt andet, så skal Netto nu ælte videre på nye koncepter for at få kunderne til at fylde brødkurven.

Hvad betyder det for fremtiden?

Selvom bake-off-brødene nu forsvinder fra hylderne i 11 butikker, vil Netto fortsat eksperimentere med, hvordan de kan sælge frisk brød på en måde, der fungerer bedre for både kunder og forretningen.

For nu bliver det en pause på brødkonceptet – men mon ikke Netto har flere idéer på vej?

Følgende 11 Netto-butikker vil stoppe salget af bake-off:

  • Esbjerg - Vestervangsvej 1B

  • Hobro - Banegaardsvej 4A

  • Nykøbing S. - Madvigs Plads 10B

  • Odense - Havnegade 8A

  • Risskov - Ravnsøvej 15B

  • Slagelse - Idagårdsvej 7

  • Svendborg - Vestergade 115

  • Taastrup - Høje Taastrup Boulevard

  • Viborg - Koldingvej 61

  • Viby J. - Nordbyvej 4

Følgende 10 Netto-butikker fortsætter salget af bake-off:

  • Hundested - Butiksvej

  • København - Blegdamsvej

  • København - Kirkegårdsvej

  • Køge - Ølbycenter 6

  • Rødby

  • Rødovre - Kaffevej

  • Samsø

  • Stubbekøbing

  • Ærø

  • Aarhus - Viborgvej