Sådan scorede 20-årig mand fra Slagelse 7 millioner kroner på at spille Fortnite

Mathias Madsen

104 uger siden

|

21/12/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 20-årig mand fra slagelse har tjent kassen på at spille det populære computerspil Fortnite.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

20-årige Anas El-Abd bor hos sine forældre i Slagelse, og så lever han af at spille computerspillet Fortnite. 

Anas er nemlig professionel gamer og gennem sin karriere har han faktisk ifølge TV2 tjent intet mindre end 3,6 millioner kroner i præmiepenge.

Og selvom det allerede lyder imponerende, så er det ingenting i forhold til, hvad han vandt forleden. 

Her deltog han nemlig i en online Fortnite-konkurrence, som blev administreret af den verdenskendte YouTuber, MrBeast, og hvor førstepræmien var én million amerikanske dollars (ca. syv millioner kroner). 

Indtog førstepladsen og beholdt den

Det 'eneste' Anas skulle gøre for at vinde de mange penge var, at være den hurtigste til at klare en virtuel forhindringsbane i Fortnite. 

Den unge gamer konkurrerede mod gamere fra hele verden, og de havde alle sammen tre timer til at gennemføre banen på kortest mulig tid, men allerede efter 46 minutter gennemførte Anas med en tid, som ikke blev slået. 

Han vandt derfor konkurrencen og de syv millioner kroner. 

"Jeg er superglad. Det er helt urealistisk," har han siden udtalt og uddybet: "Efter jeg vandt, gik jeg ud og sagde det til mine forældre, men de vidste det godt, fordi de havde fuldt med. De var rigtig glade."

Den 20-årige har blandt andet fejret sejren med familien ved at spise på restaurant. 

Udlover ofte store summer

Selvom mange forældre måske ville tro, at deres barn var ved at blive snydt, hvis de fortalte om en sådan konkurrence, så er der altså intet snyd til stede i MrBeasts konkurrencer. 

Den amerikanske YouTuber er nemlig verdenskendt for at afholde konkurrencer med store pengepræmier og for at dele store kontantbeløb ud til tilfældige mennesker. 

På YouTube kan man således finde et hav af videoer, hvor han for eksempel forærer hele huse, spritnye biler eller kufferten med tusindvis af kontanter væk til fremmede. 

Sidste år genskabte han desuden kulisserne til den populære Netflix-serie, Squid Game, og afholdte sin helt egen udgave, hvor vinderen gik hjem med $456.000 (cirka 3,4 millioner kroner). 

MrBeast, der i virkeligheden hedder Jimmy Donaldson, er verdens største YouTuber med mere end 120 millioner følgere, og han tjente sidste år omkring $54 millioner (350 millioner kroner) på sine vanvittige videoer.