Rystet dansk millionær fortryder julehjælp: 'Det er typisk dansk mentalitet'

Kasper Rasmussen

362 uger siden

|

09/12/2017
Indland
Polfoto: Jesper Nørgaard Sørensen.
Polfoto: Jesper Nørgaard Sørensen.
Millionæren Frank Rasmussen fortryder nu, at han tilbød julehjælp til enlige danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Millionæren Frank Rasmussen, som står bag Telmore, ville for nyligt tilbyde lidt ekstra hjælp til nogle af de danskere, der trænger til det her i julen. 

Derfor offentliggjorde han mandag et Facebook-opslag, hvori han tilbød at hjælpe ti enlige forsørgere med 1000 kroner hver. 

Men det fortryder Frank Rasmussen nu, dels fordi han har modtaget mange negative kommentarer om, at han måtte have motiver, og dels fordi han har skullet sige nej til så mange danskere med tragiske og rørende historier, skriver BT. 

- En af fejlene, jeg begik, var, at nu hvor jeg har lavet 10 valg, har jeg samtidig lavet 400 fravalg. Og det er hårdt,« siger han til BT og fortsætter:

- Hvordan vælger man mellem én, der har et kræftsygt barn, og én, der har mistet sin mand. Det er umuligt. Det er en kattepine, jeg ikke havde forestillet mig, jeg skulle komme i, siger Frank Rasmussen.

Derfor har Frank Rasmussen nu fortrudt, at han kastede sig ud i en privat donation. I stedet skulle han havde valgt at give pengene til en organisation, der er langt bedre til at håndtere julehjælp, fortæller han. 

Til at starte med ville Frank Rasmussen havde givet 2500 kroner til fire enlige forsørgere. Men han modtog så mange henvendelser, at han i stedet valgte at give 1000 kroner til ti forsørgere i stedet. Han fortæller, at han virkelig har fået øjenene op for, hvor mange danskere der har det hårdt.

Men Frank Rasmussen har ikke kun modtaget positive henvendelser, efter han besluttede at donere pengene til enlige forsørgere. Der er nemlig flere, der mener, at han må have skjulte motiver med donationen. Ifølge Frank Rasmussen er det typisk dansk mentalitet. 

Tuborg advarer: Julebryg er udsolgt - vi kan ikke følge med i år!