Ris solgt i butikker over hele landet: Spis dem ikke

Henrik Rothenbücher

143 uger siden

|

24/03/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Har du købt ris på det seneste, så tjek lige om du har fået fat i nogle af disse ris, der bør smides ud eller leveres tilbage.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fødevarestyrelsen har netop udsendt en mail, hvor de tilbagekalder ris solgt i butikker over hele landet.

Der er tale om klassiske Basmati Ris fra Indien, og posen vejer 900 gram.

Herunder kan du se, hvilken vare der præcis er tale om, så du kan sammenligne det med de poser ris, du har stående.

Hvilken fødevare:
Basmati Ris fra Indien
Nettovægt: 900 gram
Bedst før dato: 18.11.2023 og 19.11.2023
Lotnummer: SRL-1359
EAN-stregkode: 5 709897 037520

Derfor kaldes de tilbage

Unifood Import A/S der står bag risene i Danmark, har meldt ud, at der er påvist et for højt indhold af pesticider i produktet. 

Indholdet af pesticider medfører, at en sundhedsmæssig risiko ikke kan udelukkes.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.