Revet væk fra hylderne: Så mange har Salling Group allerede solgt

Emil Martesen

110 uger siden

|

10/11/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det populære produkt bliver revet væk fra hylderne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Julen står snart for døren, hvorfor det så småt begynder at emme af jul henover landet. 

I løbet af de sidste uger har Salling Groups butikker og varehuse også taget hul på de indledende manøvrer frem mod december. Som noget af det første kom den populære Tinka-nissehue ud i føtex, Bilka og BR sammen med meget andet merchandise relateret til årets julekalender på TV2, som Salling Group i år er partner på. Og danskerne er i år tidligt ud for at købe nissehuer. 

Det løfter Salling Group sløret for i en pressemeddelelse

Bilka, føtex og BR oplever nemlig så stor efterspørgsel på de populære Tinka-nissehuer, der sælges i forbindelse med årets TV2-julekalender, at knap halvdelen er solgt på nuværende tidspunkt. 

I løbet af kort tid har føtex, Bilka og BR, hvor nissehuerne kan købes, solgt 100.00 af de i alt 210.000 nissehuer. For hver solgt nissehue donerer Salling Group to kroner til Julemærkehjemmene.

Henrik Schmidt, indkøbsdirektør i Salling Group, afslører også at der er en begrænsning på max fire huer: 

“Vi har købt historisk mange Tinka-nissehuer. Så vi er positivt overraskede over den overvældende efterspørgsel, men det går fortsat hurtigt. Derfor sætter vi også en begrænsning på max fire huer, så vi sikrer, at huerne ender på toppen af de små”. 

Desuden påpeger han, at det var deres overbevisning, at 210.000 nissehuer til landets børn ville være rigeligt, men de må tilstå, at have undervurderet efterspørgslen. 

Salget af nissehuer ophører, når den sidste er solgt.