Rema1000 tilbagekalder madvarer: Bør kasseres

Henrik Rothenbücher

170 uger siden

|

16/10/2021
Indland
Foto: Shutterstock.
Foto: Shutterstock.
Rema1000 har tilbagekaldt et parti madvarer, hvor der er blevet påført forkert dato. Det betyder, at produktet faktisk udløber i dag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag melder Fødevarestyrelsen ud på vegne af REMA1000. Nu tilbagekaldes et af butikskædens produkter nemlig, da det er blevet påført en forkert dato.

Det oplyser styrelsen i en tilbagekaldelse, hvor de også fortæller, at det nu tilbagekaldte produkt er solgt i kædens butikker i hele landet

"REMA Distribution A/S tilbagekalder REMA1000 Ready to go Øko. Proteinsalat med hønsekød, da produkterne er påført en forkert sidste anvendelsesdato," skriver Fødevarestyrelsen, inden de understreger:

"Produktet bør kasseres og ikke spises efter d.16-10-2021."

Risikerer forgiftning

Hvis man er i tvivl om, man har en af de berørte salater stående hjemme i køleskabet, bør man holde øje med disse dato, oplyser Fødevarestyrelsen

  • REMA1000 Ready to go Øko. Proteinsalat med hønsekød (se billedet)
  • Nettovægt: 230 gram
  • EAN-stregkode: 5705830607782​
  • Sidste anvendelsesdato: 24-10-2021
  • Solgt i: Rema 1000-butikker i hele landet
I tilbagkaldelsen sættes der også nogle ord på, hvorfor det salaten nu kaldes tilbage   "Produktet er påført en forkert sidste anvendelsesdato (24-10-2021), og der kan være risiko for fødevareforgiftning, hvis produktet indtages senere end d.16-10-2021."   Fødevarestyrelsen fortæller samtidig, at de råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det efter 16. oktober.