Regeringen med “gave” til 43.000 danskere: Nu bliver ALLE disse ting gratis

Nicolai H

4 uger siden

|

20/11/2024
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
SMV-regeringen samt en række partier rækker en hjælpende hånd ud til tusindvis af danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En koncert, en biograftur eller et besøg på kunstmuseet bliver nu inden for rækkevidde for mange udsatte unge, der ellers sjældent oplever kulturens glæder.

Et politisk flertal har netop vedtaget at lancere Danmarks første forsøg med et såkaldt kulturpas – en digital gave til udsatte unge mellem 15 og 24 år.

På et pressemøde delte kulturminister Jakob Engel-Schmidt sin begejstring for initiativet:

"Jeg er utroligt glad og stolt over, at jeg i dag kan præsentere Danmarks første aftale nogensinde om et forsøg med kulturpas."

Regeringen, sammen med SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet, har besluttet at give omkring 43.000 unge, der ikke er i arbejde eller under uddannelse, et digitalt betalingskort på 2.000 kroner. Pengene kan bruges på kultur- og fritidsoplevelser, lige fra fodboldkampe til museumsture.

Initiativet, som begynder i 2025, kører i to spor. Det første er kulturpasset, der giver unge økonomisk støtte til at opleve kulturen. Kortet vil være gyldigt fra sommeren 2025 til udgangen af 2026.

Det andet spor består af længerevarende forløb for grupper af unge. Målet her er at forbedre trivsel og hjælpe dem med at komme tættere på arbejdsmarkedet gennem kulturelle og sociale aktiviteter.

Kulturministeren understregede det nytænkende i projektet:

"Vi sætter på mange måder gang i et smukt forsøg, som vi ikke har prøvet før. Vi vil give de her unge mennesker en vej tilbage til vores fællesskab."

Forsøget har allerede fået en plads på finansloven med en bevilling på 140 millioner kroner, der skal sikre projektet frem til 2026. Ideen om kulturpasset blev første gang nævnt ved regeringsdannelsen i december 2022 og er nu blevet til virkelighed gennem politisk enighed.

Med kulturpasset håber politikerne ikke kun at styrke de unges adgang til kulturen, men også at skabe grobund for et bedre liv. Det handler ikke kun om at se en film eller høre en koncert – det handler om at føle sig som en del af samfundet igen.

Så er du en af de 43.000 danskere der får adgang til passet, så er det med at komme ud og se storfilm, lokalopgør eller måske de den danske historie på udstillingen, inden udgangen af 2026.