Regeringen fraråder danskere at rejse til endnu et EU-land

Henrik Rothenbücher

230 uger siden

|

23/07/2020
Indland
Foto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix
Udenrigsminsiteriet har valgt at ændre rejsevejledningen, så de ikke længere opfordrer danskere at rejse til dette populære land iEuropa.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver torsdag klokken 16.00 opdateres rejsevejledningen hos Udenrigsministeriet. Her holder de hele tiden øje med, hvordan landene omkring os klarer den med henblik på coronavirussen, og her har et land desværre oplevet en stor stigning i antallet af smittede.

Folk der har bestilt ferie til Bulgarien, skal derfor virkelig tænke sig om, hvis de alligevel vælger at rejse af sted. Det er nemlig Bulgarien, som Udenrigsministeriet ikke længere råder danskere at rejse til. Hvis man gør det, så opfordrer de til 14 dages karantæne, når man vender hjem, og der er sandsynlighed for, at ens arbejde kan sende en i 14 dages karantæne uden løn.

Hvis man netop nu befinder sig i Bulgarien, så skal man ikke i karantæne, når man kommer hjem til Danmark. Man opfordres dog til at passe på og samtidig lade sig teste for coronavirus, når man vender retur.

På Udenrigsministeriets hjemmeside skriver de følgende om ændringen i rejsevejledningen:

"Vi fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til Bulgarien, fordi Bulgarien ikke længere opfylder kriterierne for lave smittetal i modellen for rejsevejledninger for EU- og Schengenlande," lyder det fra Udenrigsministeriet, der fortsætter:

"Hvis du allerede nu opholder dig i Bulgarien, kan du blive i Bulgarien, indtil din ferie er slut. Du bør dog være særligt opmærksom på at følge vores rejseråd i en tid med COVID-19 for at minimere risikoen for at blive smittet med coronavirus/COVID-19," lyder beskeden fra ministeriet.

Danskere opfordres heller ikke længere til at rejse til Aragon-regionen i Spanien.